Skiathos-Shelter

Internatet på Skiathos:
Internatet ligger tæt på klosteret (Evangelistria) i bydelen Kounistria.
Det ligger væk fra byen, så hundene og kattene ikke genere nogen.
Adressen er:
Skiathos Dog Shelter
Near Kounistria Monestary
Skiathos
Internatet ligger blot 20 min. kørsel fra Skiathos by. Der er hygge spisesteder i Skiathos by og på vejen op til internatet i de små byer som der passeres.
Da DFA begyndte at hjælpe internatet i 2001 var der uhyggelig mange hunde og katte overalt på øen. Neutraliseringskampagner fast hvert år, har gjort at der i dag ikke løber hunde rundt ved spisestederne. Kattene neutraliseres og fodres ved klostret. Det er en stor glæde at se at det hårde arbejde og de mange penge som bruges på disse dyrlægeprojekter giver pote.
Internatet drives af Jan og har et par ansatte, som får løn. Det er altid en kæmpe hjælp når der kommer frivillige forbi for at gå med hundene. Bemærk dog at der om sommeren kan blive for varmt til at hundene kan komme ud at gå midt på dagen. Er du på internatet i længere tid, kan du få faste opgaver samt hjælpe med rengøring. Det aftales direkte med internatet og de taler engelsk.
Hvad hjælper DFA med:
DFA har siden 2001 hjulpet internatet med at sende dyrlæger dertil for at neutralisere hunde og katte, ligesom vi hjælper med foder og medicin året rundt, når de beder om hjælp til det. DFA har løbende været med til at indsamle penge til forskellige projekter, bla. da loftet faldt ned i det ene lokale, indsamlet penge til fornyelse af kennelerne, vandtank for at nævne et par ting.
Frivillig på Skiathos:
Er du glad for at gå ture med hunde, børste og nusse dem, så er du måske den rette til at være på internatet. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og at du kan tage imod instruktioner fra de ansatte. Dette er for din og hundenes sikkerhed.
Du betaler selv for turen og opholdet, ligesom du selv skal arrangere turen. Nogle gange kan det betale sig at købe en pakketur, hvor fly og hotel er inkl.) andre gange er det billigst at købe en flybillet og selv finde et sted at bo. Det anbefales at du lejer et køretøj, da internatet ligger ødet.
Amazone wish list:
Internatet er tilmeldt “Amazone wish list”. Her kan du bestille en varen som de mangler og dermed støtte internatet direkte. Varen bestilles og betales online og sendes direkte til internatet
DFA