Samos Internatet:

Internatet har optaget en video som kan ses på Youtube ved at klikke her !!

Internatet på Samos for græske herreløse gadehunde

Vi har fra Tobi, der står for administrationen af internatet på Samos, fået denne beretning om hvordan det hele startede:

Der har altid været rygter om, at der lå et internat på Samos, men for os havde det aldrig været mere end rygter. Ingen kunne forklare præcis hvor det var, så jeg troede aldrig rigtigt på det. En dag i september 2002 blev vi indkaldt til den hollandske konsul, der vidste vi var interesserede i dyrevelfærd. Han havde to hollandske kvinder på sit kontor som rent faktisk havde fundet internatet. De ønskede at adoptere en hund derfra og havde brug for nogen til at tage med for at oversætte.

Da vi endelig så stedet blev vi chokerede: Hundene blev fodret daglig, undtagen på søndage, burene renset med vand og det var det. Ingen medicinske behandlinger, ingen opmærksomhed. Vi besluttede i det mindste at tage dertil hver søndag for at gøre rent, fodre og give vand, da hundene ellers måtte gå 48 timer uden vand under den intense græske sol.
Så hver søndag bragte vi først 4-5 døde hunde til massegraven (dette må have været det daglige gennemsnit) og så begyndte vi arbejdet. Hurtigt indså vi, at vi ikke kunne klare det alene. Vi havde fuldtidsjobs og praktisk taget ingen viden om medicin til dyr. De hollandske damer havde startet en organisation derhjemme, og de fik fat i Joeri. Han havde arbejdet på et internat tæt på Athen i lang tid, og lige vendt hjem til Holland, men han var glad for at tage af sted som frivillig til Samos.

FORBEDRING AF HUNDENES LIV
Joeri bragte megen viden med sig, han var vant til græsk internat standarder, og han var ikke bange for hårdt arbejde. Snart begyndte situationen for hundene at forbedres. De blev alle vaccinerede og fik ormekur, de fik opmærksomhed og bedre mad. Og paradoksalt nok bragte det det næste problem med sig: Siden hundene ikke døde som fluer længere, havde vi ikke længere nok plads. Hvad var løsningen på dette? Heldigvis havde en anden organisation – baseret i Tyskland, fokuseret på at hjælpe os musketerer på Samos. Efter det viste sig at vi havde ok styr på tingene, var det let at overbevise dem om at blive partnere i denne sag. De fandt nogle internater der var villige til at tage hunde fra Samos og finde nye hjem til dem, vi fandt turister der var villige til at transportere hundene til Tyskland, og sådan fungerer det i dag. Uden at sende disse hunde til udlandet kunne vi ikke fortsætte vores arbejde. Det er umuligt at finde hjem til dem på Samos og vi ville ikke aflive dem.

I mellemtiden kom flere og flere frivillige og arbejdede, så der var altid 3-4 om sommeren. Det at Greek Animal Rescue, fra England, hver måned donerer en betydelig mængde penge gør os i stand til at hjælpe til med deres mad, og de kan bo i et gammelt hus der ellers ikke bliver brugt. Joeri, der er tømrer, har altid travlt med renovationer for at gøre det til et ok sted at bo.

Vi havde også fået grundlagt vores egen forening her på Samos, der gjorde os i stand til at søge om penge og fungere lovligt. Vi kalder os ’Zoofili Samou’ – der betyder Samos’ dyrevenner.

SITUATIONEN I DAG
Efter at have været i gang i et par år, er situationen stabil, men det er på et meget lavt plan! Internatet tilhører stadig ikke os. Faktisk, grundet græsk bureaukrati mv. er det absolut uklart hvem det tilhører. Dette betyder at det er umuligt for os at få tilskud fra den offentlige sektor. Der er ingen vand og ingen elektricitet, så der er heller intet toilet, eller varme.
Internatet ligger op ad en affaldsplads hvilket også bringer problemer : dårlig lugt, generelle sundhedsproblemer samt millioner af sandfluer der  bærer den berygtede sygdom Leismaniose.
I øjeblikket er internatet ved at blive udvidet så vi kan håndtere de i gennemsnit 75 hunde vi har her – det gamle sted er bygget til 50.

Dette forår skulle –med hjælp fra danske bidragsydere – gerne resultere i et nyt spildevandssystem.

Vi har stadig ikke elektricitet, men kun en gammel benzindreven generator – sådan noget som elektricitet er jo ret normalt for nordeuropæiske standarder, men for os ville det bare være paradis.

Gennem Greek Animal Rescue har vi fundet dyrlæger fra England, der lige havde grundlagt deres organisation ’Worldwide Veterinarian Service’, og de var glade for at hjælpe i en uge med at sterilisere og kastrere hundene på internatet. De er i mellemtiden blevet regelmæssige gæster, og vi får hjælp af en dansk dyrlæge sendt af DFA, så nu ordner vi ikke kun hundene på internatet, men også flere og flere hunde og katte som folk bringer fra hele øen. Dette er meget vigtigt, for det er det store problem: At de fleste hjemløse hunde ikke er født hjemløse. De er født af hunde, hvis ejere var så ligeglade at de lod dem løbe frit omkring. De ville ikke have hvalpene, så dem dumpede de et eller andet sted langs vejen – og det er sådan vi ofte finder dem. Så nøglen er at sterilisere og kastrere så mange som muligt.

HVAD FREMTIDEN VIL BRINGE
Fordi det juridiske i det stadig er usikkert, ved vi aldrig hvad fremtiden vil bringe. Heldigvis påskønner både folk på Samos og de offentlige instanser, hvad vi laver, og kommunen bringer os hundemad hver måned selvom loven ikke siger at de skal. Og derudover er ingen decideret imod os, hvilket for Grækenland er en stor succes! Vi prøver stadig at rejse bidrag og endda et bedre sted at bygge internatet, men det er fremtidssnak. Lige nu prøver vi at overleve dag for dag, og forbedre det eksisterende internat, finde nye hjem til hundene, spørge firmaer om mad og medicin, samt finde frivillige der ikke er bange for hårdt arbejde og en del frustration … og vi vil fortsætte arbejdet, for der er ingen andre der vil.