Nyt fra DFA:
08.08.2007 - Branden på
Skiathos
Christina nu kommet hjem fra Skiathos og fortæller her om branden.
Torsdag d. 12 juli 2007 udbrød der brand på
Skiathos. Det startede på den gamle losseplads og bredte sig med lynets hast
til de omkring liggende områder. Grundet måneder med tørke og tør vind, var
ilden ude af kontrol lige med det samme. Jan og Barbara fra Skiathos hunde
internat så røgen og vidste den var gal. De lavede 2 telefon opkald og inden
for 30 minutter var der en hel masse frivillige der kom til internatet og
evakuerede 70 hunde og 13 katte. Alle tog ca. 6-8 hunde med sig hjem og en
familie tog alle kattene. Der var tale om englændere der bor på øen.
Efter de var væk, koncentrerede Jan og Barbara sig om at evakuere resten af
internatet. Der skulle hentes alle listerne over de dyr der er bort adopteret,
alle dyrlæge tingende fra dyrlægerummet (medicin, chip, sprøjter, kanyler,
loppemidler, ormemidler osv.). Alt sammen dyrebare ting at miste for et internat
der overlever på turisternes donationer. Derudover skulle T-shirts, postkort og
alle de uundværlige billeder af de hunde og katte der er formidlet til Danmark,
Tyskland, England, Sverige, Norge og Holland hentes ud, alt imens ilden kom nærmere
og nærmere. Jan sagde at mens de knoklede for at få tingene ud af dyrlæge
rummet stod flammerne ind over hegnet. Den eneste lokale hjælp de fik var fra 2
yngre grækere (Argyri og hans ven), der støtter Helens arbejde, kom og fældede
træer og grene, således ilden ikke skulle sprede sig til træbygningerne på
internatet. De blev der hele natten for at forhindre branden i at sprede sig.
Det tog brandfolkene 24 timer at slukke branden.
Næste eftermiddag (fredag d. 13/7 2007) kunne alle dyrene komme tilbage.
Da jeg kom til Skiathos d. 27 juli var det et sørgeligt syn der mødte mig. Der
var næsten en usynlig linie ca. ½ meter fra internatets hegn og bagved
den er ALT brændt. 3 hoteller brændte ned og Barbaras have er helt brændt væk.
Store dele af øen ligger sortsveden hen.
Vi kan kun takke de højere magter og Argyri og hans ven for at ilden ikke tog
internatet med.
Christina Jespersen
Dyrlæge