Mødet med nye mennesker:
Sørg for ro omkring hunden den første
tid. For nogle hunde vil det være nok med et par dage, for andre vil det tage
et par uger før de er helt trygge i de nye omgivelser.
Inviter gerne familie og venner over for at møde den nye hund - men vent nogle
dage, så hunden får lejlighed til at lære "sin" nye familie at
kende før den introduceres for fremmede.
Når der kommer fremmede, så instruer dem i ikke at gå direkte hen til hunden.
Det kan virke truende. Lad i stedet hunden tage kontakten til dem - det gør den
så snart den føler sig tryg ved de nye mennesker.
Fortæl børn det samme. Lad hunden tage kontakten - og vender den sig om og går
væk, skal børnene respektere dette - så skal den have fred. Hunden er IKKE
legetøj og børn skal respektere at hunden har brug for fred. Når hunden sover
og spiser skal den have lov til at være sig selv.
Luk IKKE hunden løs, ej heller i haven. Den skal være vant til sine nye
omgivelser inden den slippes ud på egen hånd. Ellers vil den stikke af, og den
kan komme over/under de sikreste hegn.