|

|
Mit navn er Marianne Jensen. Da jeg i
starten af 2001 læste en artikel i 'Dyrevennen' skrevet af Charlotte Ib,
om de frygtelige forhold for de hjemløse dyr på den græske ø Skiathos,
gav det mig søvnløse nætter. Jeg kontaktede Charlotte, noget måtte gøres!
Vi var så heldige at da jeg kontaktede dyrlæge Christina Jespersen, slog
hun til med det samme, så vi kunne komme af sted og hun kunne sterilisere
og kastrere. I maj 2001 drog vi 3 til Skiathos og der så vi hvor meget
der var brug for hjælp, og på baggrund af dette startede vi DFA.
28/9 -2011: Nu har jeg givet stafetten videre og trukket mig ud af
bestyrelsen. Jeg vil dog gerne fortsætte med mit Uganda projekt i 2012
for at se med egne øjne hvor meget det er blevet bedre med dyrevelfærd i
Uganda og om det fortsat er et projekt der er værd at støtte. Efter 10
år med op og nedture er det på tide at trække sig og lade de yngre
fortsætte det gode arbejde i DFA, men jeg vil altid slås for dyrene, de
er det vigtigste i mit liv.
Til vores trofaste gamle medlemmer, der af og til ringer til mig og får
en hunde eller katte sludder, det vil jeg stadig være klar til om formiddagen,
så I er velkomne til stadig at ringe! Tak til alle de trofaste medlemmer
der har støttet op om DFA de første 10 år, nu håber jeg at I tager de
næste 10 år med.
Kærlig hilsen
Marianne Jensen
|