46821709_721352448266042_6419380995320971264_n (1)
Uva1
Uva6
Uva3_be
Uva5
Uva4
Uva2
uva-1-500x375-300x225

Søde lille aktive Uva på ca. 8 kg. søger et nyt og erfarent hundehjem.

Uva er en meget aktiv hundepige, som elsker at komme ud i naturen, løbe rundt, snuse og ikke mindst, at lege med andre hunde. Uva har et meget godt hundesprog og er van til at komme ud og lege med andre hunde dagligt, derudover er hun god til at gå uden snor (Grundet den gode kontakt Uva har med sin familie, dette vil skulle trænes inden en ny familie evt. vil kunne dette) og nyder at kunne gå på opdagelse. Uva kan bedst lide at være på stranden, hvor hun også sopper i havet og i skoven hvor hun er meget tryg. På trafikerende veje og lignende er hun lidt usikker.

Uva har primært to udfordringer: At være alene hjemme og Tillid til fremmede mennesker. Uva kan finde på at løbe efter folk, gø af dem og derefter markerer i deres ben/ankler, når hun bliver usikker. Uva har ikke lært, at være alene hjemme. Familien træning gav ikke nogle resultater. Hun begyndte at gø og kradse på døren. Uva’s familie valgte derfor at få hende passer hos “mormor”, når de er i skole/på arbejde. Uva kører i bil hver dag, når hun skal til- og fra mormor. Uva sidder på skødet af Theodor (11 år) og i ny og næ sidder hun bare selv på passagersædet.  Det er meget vigtigt, at man vil træne med Uva i forhold til hendes udfordringer, og at man kan accepterer at det vil tage tid og måske aldrig forsvinde 100 %.

Uva er en rigtig puttepige, som også elsker at ligge på sofaen og få en god lur, samt selvfølgelig at blive nusset af sin familie. Kogt kylling er også altid et hit, eller nogle lækre bløde godbidder. Om natten sover Uva enten i hendes hundeseng eller oppe i sengen hos sin familie, det lidt forskelligt hvad hun vælger. Uva er sød og kærlig overfor sin familie som består af: Brian og Cecilia og deres børn Angelina (14 år) og Theodor (11 år) og mormor. 

Uva er en legesyg og meget kvik hundepige. Familien har anvendt dyreklinikken ARTEMIS, som de er meget glade for. Uva er også tryg der. Hun kan godt finde på, at tisse på gulvet engang imellem. Hun har en fantastisk pels, der ikke kræver det store.

Uva søger et nyt hjem/familie, som bor i hus udenfor byen, ikke har børn under 14 år og det vil kun være et plus hvis man har en rar og velafbalanceret frisk/legesyg hund i forvejen.

Familien elsker Uva højt, men kan desværre ikke beholde hende da de har fået frataget deres tilladelse til at havde hund i lejligheden. Derudover trives Uva heller ikke i byen, hvor der er mange mennesker.

Har du rammerne og er en erfaren hundeejer, og syntes du at Uva er lige noget for dig/jer? Så kontakt os på adoption@dfas.dk med lidt om dig selv, din hverdag osv.

Uva kan mødes i Hellerup, hvis vi efter en samtale mener at det kunne være et godt match.

 

Baggrundshistorie:

Uva er fra Portugal hvor hun en morgen stod efterladt med sin søster i indgangspartiet til internatet Bianca som DFA samarbejder med. De to hundepiger var kun ca. 2 mdr. gamle. Hvad de to små piger har oplevet inden de ankom til internatet vides ikke. På internatet i Portugal blev de hurtigt trygge da de fandt ud af, at det var kærlige mennesker som arbejde der osv. Uva kom til Danmark da hun var 4 mdr. gammel og flyttede direkte ind hos familien som hun i dag bor hos.

Leave a Reply

Your email address will not be published.