Dyreværnshistorier fra udlandet 2008

Billeder af Tucker dukkede op flere gange - og blandt mange, søde og dejlige hvalpe dukkede billederne af denne skønne "vaps" så hele tiden op på nethinden. "Han er da bare skøn" blev vi enige om mange gange og læste så lidt mere på DFA´s hjemmeside.

Der stod, at Tucker og hans bror Eddie var søde og tillidsfulde og kunne passe ind i enhver familie - og da vi så også kunne læse at der ved nogle af hundene stod at de f.eks. mest var egnet til den eller den type familie og ved en enkelt, at den var lidt nervøst anlagt tænkte vi, at det virkede som en seriøs og pålidelig beskrivelse. Vi besluttede os (heldigvis!) derfor for at ringe :-) Og da vi ringede var Tucker på vej fra lufthavnen ud til sin plejefamilie.

Processen derfra var overraskende minutiøs - noget som vi dog så som noget super positivt! Man tager ikke hunde hjem fra et andet land for derefter at overlade det til tilfældigheder, hvor og hos hvem de lander i DK. Vi måtte skrive en ansøgning og fortælle om erfaring med hunde, hvad vi mente, vi kunne tilbyde Tucker o.s.v.

Den 23. december fik vi at vide, at vi umiddelbart var godkendt til adoption, og at vi kunne aftale med plejefamilien, hvornår vi kunne komme at se Tucker. Vi kunne næsten ikke vente! Fik meget glædeligt lov til at komme at se ham hos en meget gæstfri plejemor allerede den 24. december (ja, selveste juleaften) og det var også kærlighed ved 2. blik. Hold k..., hvor var han skøn!

Den 26. december flyttede Tucker ind i vores hjem. Han sov rigtigt meget de første dage, men var super tillidsfuld, MEGET kælen og glad. Og det er han stadig. En skøn lille fyr, som charmer sig ind hos alle. Glad, sød, rolig og lærenem. Og nem at have med sig.

Han bærer helt sikkert præg af sin fortid. Vi tror han har levet sine første ca. 10 mdr. ved et hotel. Han elsker børn, hader håndklæder (er nok blevet fanget ind og/eller slået efter med dem(?)) og han er helt sikkert vant til at gemme mad, forsøger at fange fugle og har en meget fin næse for ALT, hvad der kan ædes (har fundet alt fra et torskehoved til en grisefod på almindelige gåture :-D ). Når tingene er fundet, eller der f.eks. ikke er appetit til flere godbidder el.lign. på gåturen, bliver der kradset lidt i jorden, tingen sluppet og snuden bruges meget flittigt til dække til..... og så lige for en sikkerheds skyld, laves der en afledningsmanøvre med at lade som om man faktisk slet ikke gemmer noget her, ved at gå et andet sted hen og lave samme øvelse (uden ting)!

Her er et par billeder - først ét af de billeder der lå her på siden, og som vi forelskede os i. Og så nogle fra Tuckers nye liv i DK., hvor den ofte står på ture langs stranden.... og en lille lur bagefter :-)