Happy Ending fra - Tia & Joseph
Jeg tænkte, at du måske kunne bruge disse billeder af vore nu to
fantastiske hunde fra Skiathos. Du kan bruge dem som du vil :D
Vi har haft Tia små to uger nu, og hun tilpasser sig helt fantastisk. Joseph og
Tia er nu rigtig gode venner og leger dagen lang. Tia er nok den, der har det
sidste ord, og Joseph ved ikke alt det gode, han skal gøre, når hun afviser ham.
De hygger sig! Tia opfører sig som om hun har kendt os meget længere, end hun
har og det er skønt. Vi nyder at hun er sådan en kælepotte der smyger sig op til
en i et ubemærket øjeblik.....Til enhver tid.
Hendes sår efter operationen er helet fint og de sidste tråde forsvinder nok
snart. Hun ELSKER den mad, de får her (BARF) og er allerede ved at finde ud af,
at hun ikke behøver kæmpe mod Joseph om maden. Hun er dygtig til at gå i
snor-----for det meste :D og hun er lydig.........for det meste :D
Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mig - de to hunde er simpelthen det
bedste vi har gjort i familien i meget lang tid. Alle trives med de to hunde i
huset, inklusiv hundene selv, hvis man skal dømme efter deres adfærd.
Vi glæder os meget til DFA træf i August hvor begge hunde skal med, naturligvis.
Med kærlig hilsen Marianne og familien i Hadsten

