Happy Ending fra - Yari, Jasper og Sandy

Hej. Vi er tre dejlige vovser, der nyder livet hos vores familie i Randers, sammen med Papillonen Basso.

Vi kom til Danmark alle tre med ca. et års mellemrum. Mark der nu hedder Yari, den lille tynde med karamelnæsen, er bare familiens krudtugle. Han har indtil videre spist en bunke hundefoder, kabel til printer, ødelagt kabler til vores elevationsseng, sko strømper, sofapuder, sengetøj osv.

Jasper der ligger på ryggen. Han ligner en Sct.Bernhard hund der er krøbet i vask. En Utrolig stille, rolig, kælen og kærlig hund. Har aldrig lavet ulykker.

Sandy fik vi da han var fem år. Han var i Danmark og skulle omplaceres. Han hader Hjem is bilen, andre hunde og nytårsaften. Sandy er den gule i lænestolen. Han er sød og dejlig, men det er de nu allesammen. En ting er helt sikkert, det er ikke sidste gang vi har hentet hund hos DFA. Vi har fået tre skønne hunde, der hver for sig virkelig har personlighed. Vi ser tit siderne med dyr der mangler hjem igennem, men med fire pelsdyr har vi nogle gange problemer med selv ar være i sengen.

Kærlig hilsen fra familien Zerahn I Randers.