Happy Ending fra - Pippa

Kære Christina, Sanne og alle i andre der har hjulpet mig.

Jeg er meget glad for at være her hos min nye familie, som synes at jeg er en dejlig og sød hund. Min ven Max og jeg kommer godt ud af det sammen, selvom han er en gammel gårdhund på 14 år. Vi leger og går lange ture, stjæler hinandens tyggeben og har travlt med at skælde alle ud, der kommer forbi ude på vejen, smat sørge for at stald kattene bliver på deres side af hegnet.

I starten da jeg var her, stod der altid tørfoder fremme, men det smagte for godt, så nu er vi sat på Royal Canon Light, og der bliver holdt øje med, at jeg ikke spiser begge skåle.

Efterhånden forstår jeg meget af det nye underlige sprog. Det nemmeste har været MAD og GÅ TUR, men nu ved jeg også hvad VENT, BLIV HER og meget andet betyder.

Vi har 5 hundekurve i huset, og jeg foretrækker den største, dog ikke om natten, da vil jeg ligge i en god stol eller sofa. Om morgen vækker jeg familien med slik i hele hovedet og bliver liggende i sengen lidt for at få en kæletur.

De vedlagte billeder er af mormor, Max og mig i vores hunde gård.

Kærlig hilsen
Pippa
P.S. mange hilsner fra Marianne, der lover at vi kommer forbi.