Happy Ending fra - Keto


Det går super godt med Keto. Han er bare en dejlig hund.. vov vov, siger han :-) Vi har trænet kommandoen "kom" med en masse godbidder og det lykkes næsten hver gang at få ham til at komme hen til os, og så selvfølgelig give ham masser af ros. Han er virkelig en rigtig god og rar hund, han og vores ulvehund Tessa kommer fint ud af det med hinanden. De leger, løber og slås (for sjov).

Den anden dag kørte Sigurd en tur med Keto for at han kunne se/opleve lidt af Nysted by. Det gik også rigtig godt. Han var meget dygtig til at stå uden for boghandleren i 5 min., mens Sigurd købte gave. Sigurd holdt selvfølgelig øje med ham gennem vinduet, og han sad lige så pænt og ventede. Lige da de var taget hjemmefra, oplevede jeg noget spøjst. Tessa peb og peb fordi Keto var væk, og hvor blev de glade for hinanden, da han kom hjem igen. Det er jo dejligt at se.

For et par dage siden var vi dog lige ved at omdøbe Keto til "Houdini". Et lille hul i hegnet ned til vores baghave.. det fandt Keto og vupti... væk var han. Vores baghave er en temmelig stor naturgrund med to søer og meget vildnis. Hold da fest han fik en på opleveren.. Sigurd og jeg gik dernede og kaldte og lokkede med godbidder, men nej tak, sagde Keto... jeg vil gå på opdagelse. I hele 2 timer var Keto på opdagelse med os på sidelinien ..fræk det er han. Han kom næsten hen til os, men hvis vi rakte ud efter ham, så smuttede han. Til sidst blev han dog træt og stillede sig 1½ meter ude i den ene sø. "Så kan I lære det"..tænkte han nok.

SIgurd fik så indfanget ham med en lasso (cowboys go home!) og så var det ellers op og blive vasket. Nøjs, han var beskidt, men sikkert er det; Keto nød den tur i det vilde krat. Nu er hele grunden blevet Keto-sikret med ekstra hegn, så nu må han pænt gå i snor, når vi færdes i baghaven.
Han har også været ude at cykle med Sigurd.. Keto er dygtig til at "cykle".. han løber fint ved siden af. 

Vi oplever også Keto som meget opmærksom.. han følger med i, hvad vi gør. Det er smadder hyggeligt. Vi havde et vennepar på visit i sidste uge, og de havde deres 2 hunde med.. en Skotsk Hjortehund og en Whipet. Hold da helt ferie, hvor der blev leget. Alle 4 hunde legede, løb om kap, hoppede over hinanden og hyggede sig rigtig meget. Den Skotske Hjortehund havde lige overstået sin løbetid og Keto var meget interesseret i hende, meeen hun fik hurtigt sat ham på plads.

Vi tror der er lidt Beagle og Schæfer i ham.. han er lidt af en støver.. snuden i jorden hele tiden. Han fik i sin tur nede i baghaven forskrækket et rådyr, men han løb heldigvis ikke efter det.

                                                            

En opdatering om Keto

"Nu har jeg været hos min nye familie i snart 2 måneder og nøjs, hvor er de bare søde. De snakker meget med mig, går tur med mig, cykler og leger med mig og min mor laver bare de bedste kalvelever-guffer...Jeg har været til ene-time hos en hundetræner for at lære, eller rettere sagt min mor og far skulle lære, at få mig til at komme, når der bliver kaldt. Ha ha ha... som om, siger jeg bare. JEG kommer når det passer mig! Og så alligevel ikke.. de dersens lever-guffer kan godt få mig til at komme, når de kalder. Ok..ok... jeg er blevet meget bedre til at komme, når de kalder. Vi øver og øver, og min far siger, at jeg er såååååå dygtig. Jeg får rigtig megen ros. Han ville også komme, hvis jeg stak ham et marcipanbrød :-)
 
Desværre har min far og mor nu total Keto-sikret hele grunden. Jeg kan ikke komme ud...pokkers.. har ellers være stukket af hele 7 gange.. jeg blev pænt i området nær mit hus, men tænk; min mor og far synes ikke det var spor morsomt. Min nye mor tog mig i en snor og gik hele vejen rundt langs vores grund og lod mig bestemme vejen og dum som jeg var, så viste jeg hende hullet i hegnet.. argggggg... så blev det stoppet og siden har jeg ikke været udenfor grunden uden at jeg har far/mor med.. øv øv.
Min nye bedste veninde, Tessa, og jeg har det godt sammen. Vi leger og slås og løber om kap. Det er vildt sjovt. Min nye mor bliver bare lidt træt i ansigtet, når jeg fræser gennem hendes køkkenhave. Tessa, det dydsmønster, har jo lært fra lille af, at man ikke må løbe i køkkenhaven.. tsk..tsk.. det er jo bare min måde at få helle på når vi leger tagfat.
 
Når min far og mor får gæster bliver jeg helt vild glad.. det er så hyggeligt og man bliver nusset og kælet for.. uhmmmm... og når min mor og fars børn kommer, så skal de som regel en tur i den udendørs swimmingpool, og så skal jeg da med. Godt nok tripper jeg bare rundt langs kanten.. det dersens vand ser mig noget vådt ud.. uffff. Man kunne jo blive ren og lugte godt! Nej så hellere rulle mig i en daggammel død mus, som jeg selv har fanget. Det er livet :-)
 
Til november skal min veninde Tessa til hundeudstilling. Bare fordi hun er en raceren Irsk Ulvehund.. den snob... så skal hun garanteret efterfølgende prale med, hvor godt det gik. Moaarr, kan jeg ikke også komme med??? Nej siger mor, du må passes af min datter Regitze. Det er så også okay. Hun læser til dyrepasser og hun ææælllssskkkeeerrr mig. Måske får jeg lidt ekstra guffer.. hehe. Ikke at jeg skal kimse af den mad jeg nu får.. tørkost og noget de kalder barf. Mumms.. det er lækkert. Jeg tror jeg bliver lidt forkælet. Så mor, kom nuuu, sluk for den der tingest du sidder og skriver ved. Jeg vil ud!