Happy Ending fra - Charlie
 

En hilsen fra Charlie (tidl. Bernie) og jeg for, at I skal vide, at han STOR trives.
 
Han er en dejlig hund og jeg er så glad for, at jeg valgte lige netop ham.
 
Vi går lange ture i skoven (som I kan se på billederne følges vi nogle gange med min kollega, som har 2 hunde, og det går rigtig fint) - jeg cykler også med ham og det er han rigtig god til, så får han også kruttet af.
 
Han elsker sneen og bliver fuldstændig fjollet, når vi kommer ud.
 
I øjeblikket går vi en del ude på golfbanen (må benytte sig af, de ikke kan spille i øjeblikket :-) og der spæner han af sted, så han er godt træt, når vi kommer hjem.  
 
Han har været med i Sverige (min yngste datter bor i Sverige) og det gik simpelhen så godt - både ombord på færgen og senere derover med en del andre mennesker, - det eneste han syntes var lidt mærkeligt var, da han så
deres hængebugsvin, der "lettede" han godt nok, men var alligevel nysgerrig.
 
Han er glad for vores børnebørn, men vil helst være midterpunkt HELE TIDEN og skal nok også gøre os opmærksom på, han er der - hæ hæ.
 
Jeg håber I har det godt og der er rigtig mange, der køber de Græske hunde/katte og støtter jer.
 
Mange hilsner
 
Tine Trampedach