Happy Ending fra - Bianca

Bianca er født …1 juli 2006, hvor hun blev fundet i en skraldespand ved en restaurant, hvorefter hun kom til internatet i Skiathos. 3 måneder gammel blev hun adopteret af hendes første ejer Camilla, som i januar 2008 af private årsager måtte tage den svære beslutning at omplacere hende. Vi har stadig kontakt med Camilla, som også har været på besøg hos os et par gange, og efter at have fået Bianca ind i vores liv ved vi hvor svær beslutningen må have været.

Bianca er bare sådan én dejlig, charmerende og SUPER fræk kælepotte. Om det er hendes start på livet der har præget hende ved vi ikke, men er hun alene i køkkenet, tjekker hun skraldespanden for lækkerier, eller snupper gulerødder i grønsagskurven. Fanger vi hende i det ligner hun uskyldheden selv.

Hun elsker ture ved stranden eller i hundeskoven, hvor hun kan løbe fri sammen vores anden hund Miko, vores Golden retriver på 9, som i kan se på billederne er de to bare de bedste venner. Men at ligge og kramme med vores mindste søn Tobias på 8, er altså også bare deejliiigt.