
Før
Efter
Her
er en sommerhilsen fra Mille, som ligger midt i komposten og nyder sommeren og
haven. Hun har haft et dejligt år i den milde vinter og nu sommeren
Hun er ude hver eneste dag og elsker vores have, men hun er altid inde
om natten.
Hun er en kærlig og glad kat, tålmodig og nem. Her i varmen er det næsten
for meget med hendes kærlighed, for at sidde med hende på skødet om aftenen
og se TV er lige lovlig varmt, men hun får lov alligevel.
Hun er ikke meget for "at stå op" om morgenen. Jeg er selv gerne
oppe klokken 6, men lukker så havedøren op og lader hende ligge i sofaen og
sove videre. Det hænder, at hun først kommer søvndrukken frem ved 10-tiden
og skal så ud i haven uanset vejr og vind. Jeg fortæller hende hver dag hvor
smuk og dejlig hun er og passer stadig på, at hun ikke får skoldet det lidt
ødelagte øre.
Jeg kan hilse mange gange fra Mindy, som også er en forkælet og elsket kat,
som befinder sig på anden sal, men er på altanen og nyder sommeren i en tæppebelagt
stol. Hun er en rigtig filur, som gemmer sig og lige stikker hovedet med et
par store øjne frem. Hun leger daglig bjergbestigning på de fine møbler og
springer helt op under loftet og får en masse motion. Hun sover i arm hver
nat, hvilket Mille ikke er interesseret i. Vi kattemødre har det herligt med
vores katte og nyder dem.
Blot dette, for at du kan høre lidt om, hvor godt de to katte har det, og
hvor glade vi er for dem.
De varmeste hilsener fra Mille, Mindy, Birgit og Lillemor.