Happy ending 2008 Teddy
Her kommer en julehilsen fra Teddy, tidligere Finn, der kom til os i september i
2008.
Han er en glad hund, der tog os til sig allerede på ankomstdagen. Han smed sig
med det samme på tæppet i stuen og vældig interesseret iagttog tv´et, sådan et
havde han vist ligegodt aldrig set før. Han følte sig hurtig hjemme i huset men
var ikke tryg ved at gå ud i haven og da slet ikke alene. Omend den er
indhegnet, så kunne der jo gemme sig en masse farer derude, som han kun turde
bevæge sig ud i med os i ryggen. Det skal siges, at han nu er enehersker over
haven, så den fobi har vi nu fået godt og grundigt kureret.
På gåturene var han også i starten meget på vagt og holdt sig tæt ind til os.
Men også her er der sket store forandringer og han nyder nu at suse rundt ved
søen, hvor vi ynder at gå vores lange ture. Heldigvis er han også blevet rigtig
god til at komme når man kalder.
Vi var også spændte på, hvordan han ville reagere på vores lille baby i huset,
som ikke helt forstår endnu hvad et kæledyr betyder. Men igen er vi blevet
positive overrasket, idet Teddy er meget blid af natur og omgås vores lille
datter med omhu. Han er faktisk en rigtig god "babyalarm" og begynder at vimse
uroligt rundt, når hun vågner fra hendes middagslur uden for i barnevognen. Vi
er overbeviste om, at Teddy og hende vil få en god og gensidigt givende opvækst
sammen.
Vi er glade for at have fået den dejlig pjusketrold som familiemedlem, for han
har så afgjort fortjent at have en familie og et trygt hjem.
Tonsvis af tak og julehilsner til DFA og specielt til Sanne, der var så sød at
tage Teddy/Finn med fra Sjælland til Jylland.
Potedask fra Teddy med familien.
