Jeg
ville bare lige skrive lidt om Ronja´s hverdag, og hvordan hun stor trives her
hos os, og hvordan vi hygger os med hende.
De første par dage ville ronja ikke rigtigt spise/drikke noget og var meget
forsigtig, men også nysgerig. hun har især knyttet sig til sin nye 'mor' Janet
og så vores datter regitze, (de er også de mindste i familien). Der er dog
ingen tvivl om at hun efterhånden også er blevet glad for 'farmand' Martin, og
vores søn Mathias.
Spise og drikke går fint nu. Ronja og jeg går morgentur kl. 06.00 inden
vi vækker resten af familien, så får hun lige en luftetur i haven inden Janet
kører på job ca. 08.15. Det der med at være alene hjemme er bare gået
rigtigt fint, hun piver lidt når vi går, men har vist efterhånden fundet ud
af at vi kommer hjem til hende igen. Mathias kommer hjem fra skole ca. kl.
14, og så lufter han hende. Jeg er hjemme ca. 16 sammen med Regitze og så får
hun lige en legetur i haven. Hun tigger ikke ved bordet mens vi spiser, hun
gjorde det lige den første dag, hvor vi bare ignorerede hende, og siden har hun
bare lagt sig til at sove/slappe af på hendes tæppe i stuen. Inden vi går i
seng går Janet eller jeg lige en tur med hende så hun kan få tisset af, og så
er det ellers ind og sove på gulvet/tæppet i soveværelset
tæt på hendes 'mor', hun prøvede i starten at hoppe op i sengen, og igen fik
hun et NEJ 2 gange og siden har der ikke været problemer.
Vi holdt familie fødselsdag med 8 gæster om fredagen, Ronja var/er helt rolig
når der kommer fremmede. Idag har hun været med Regitze hos Regitze´s
bedstemor, og det var også gået fint. Ronja er meget tillidsfuld, overfor
mennesker som vi ligesom accepterer.
Vi er simpelthen så glade for hende, og det giver absolut en ny dimension til
vores familieliv, at have fået sådan en lille krudtugle, udbryderkonge.
