Happy ending 2008 Maddie O
Her en lille hilsen fra Maddie O.
Hun er faldet super godt til, hun elsker virkelig børnene og hendes skræk for
min mand er gået væk, hun ser os nu som hendes leder. Hun er stadig meget sky
overfor fremmede. Men vi giver hende chancen for at komme sin angst til livs og
arbejder meget med hendes adfærd. Hun er dygtig og har lært kommandoer og kan
være alene hjemme og kan vi kan gå uden snor med hende.
Vi har i dag været ude og gå på marker og hun har jaget fugle og en hare, ørerne
står om hovedet på hende og hun løber som en hvirvelvind, hun var lige i sit
rette element. Hun har utrolig stor angst for mænd stadigvæk, så vi brugte den
spray du anbefalede, og folk bliver bedt om at gå ind uden at kigge på hende og
så kommer hun selv kravlende lidt senere og snuser.
Vi har i familien ingen problemer med hende, hun ligger gerne næsten en time
hver dag med min søn, hvor de bare nusser og hygger. Hun er meget elsket og har
knyttet sig til mine forældre som passer hende hvis vi skal være væk længe, og
hun har fået en cocker spaniel hvalp som legekammerat.
Det er også lykkedes at få Rico til at blive venner med hende, de nusser, leger,
driller og spiser hinandens mad og det bedste de ved, er at sidde på hver sin
side af kanin løbegården og drille kaninerne.
Hun vejer nu 7 kilo og er bare så smuk.
