Vi har nu haft Figaro i snart to år og det er vist på tide med en happy ending.
 
Vi hentede Figaro i vores sommerferie, 2006, og vi var totalt forelsket med det samme.
Han lignede en lille bambi, spinkel krop og lange tynde ben. :)
 
Han var fra starten glad og tilfreds og meget nem at have trods han kun var tre måneder da han flyttede ind hos os.
Han var renlig i løbet af 2 uger og lærte hurtigt hvad han måtte og ikke måtte. Dog kedede han sig når han var alene hjemme, og så er det jo altid sjovt at spise blomster, ting på bordet, plastikposer m.m. Det krævede lidt oprydning hver dag men det er heldigvis blevet bedre med tiden :o)
Han var i starten meget usikker på sig selv og turde ikke lege med nogen som helst som han ikke kendte. Hver gang vi mødte en fremmed hund, SMED han sig ned på siden eller ryggen og underkastede sig 100 procent. Selvom han legede godt med en hund, blev han nervøs og smed sig igen hvis hunden løb efter ham...
(han var meget beskidt i den periode... smil)
Stille og rolig fik han så opbygget sin selvtillid ved at få en masse gode og trykke oplevelser.
Han mødte en masse søde hunde og mennesker i området hvor vi boede, vi var næsten dagligt i hundeskoven, vi var i hundeklubben én gang om ugen osv. Alt dette gav hurtigt "pote" og Figaro blev endnu mere glad, udadvendt og lidt mere modig. Han turde endda selv starte en leg, så længe det ikke blev for vildt.
Da han blev omkring 1 - 1½ år fandt han så ud af at han faktisk var blevet ret stor og at han NEMT ku løbe fra mange af de andre hunde. Man kunne næsten se smilet i hans ansigt når han kom spurtende forbi og de andre sak bagud -og han vare slet ikke nervøs :)
Vi er ikke kommet ligeså langt med hundetræningen som jeg havde håbet, da det bare ikke interesserede Figaro i starten, han satte sig bare ned og kiggede den anden vej, lige meget hvad jeg gjorde for at gøre det spændende, hehe, tror bare det gik alt for langsomt til ham. Efter 10 -15 min. ville han hellere lege eller løbe frit omkring, og det fik han til sidst lov til og så startede jeg som hundetræner i stedet... Hans koncentration er dog blevet meget bedre og han er begyndt at synes at det faktisk er lidt sjovt når vi træner sammen...
 
Den dag i dag, er han stadig verdens dejligste hund. Han har det dejligste sind, han er rolig, venlig, leger med alle hunde, er loyal og trofast, glad og meget tilfreds hver dag. Han er en totalt "mors hund" men er også meget glad for sin far. Vi elsker ham og det vil vi altid gøre...

Vi er meget taknemmelig over at DFA har fundet denne dejlige hund og fået ham til Danmark så han kan bo, lige netop hos os...

Så mange mange TAK til DFA.