Happy Ending fra - Miira

Miira er fra skiathos og blev adoperet i august 2006...


Miira blev hentet i kastrup lufthavn tirsdag den 29 august 2006, kun 12 uger gammel, og var en hel del omtumlet af fly rejsen og omgivelserne det følgende år var en stor prøvelse for hende..

Lyde udenfor kunne skræmme hende så vildt, at hun overhovedet intet ville lave derude, selv en lighter der blev tændt fik hende til at fare sammen, hun var meget skræmt og kunne ikke med nogen andre hunde. Vi troede på hende og opmuntrede hende til at lave stort og småt, men ikke før en lille sort pekingeser med navn Ming kom til skete der noget. Hvad Ming gjorde skulle Miira også, og pludselig var verden ikke så skræmmende, selv gø kunne man uden at falde på halen over den skingre lyde*griner*...

Nu 4 år senere er det en helt anden lille Miira vi har. Hun er forkælet og selvsikker og en stor hund i en lille krop, visse ting kan dog stadig bringe hende ud af fatning, men hun er mere rolig og tillidsfuld. Andre hunde er stadig ikke hendes kop te, men hun har sine lege kammerater, og sin store skov og har lært at gå uden snor og den frihed kan mærkes.

Vi kan slet ikke takke DFA nok for at bringe vores lille græske racehund til Danmark. Hun er guld værd for os, føler hun altid har været her, hun er med alle vegne hvor man tillader hund, og det er så dejligt at hun er så stor en del af vores liv.

Hilsen Marianne den lykkelige ejer af en enestående Miiramus.