Dyreværnshistorier fra udlandet 2008:


14.02.2008 - Schæferhund mishandlet - blev reddet 14. februar 2008
Fra en dyreværnsforening i Grækenland, har vi modtaget disse billeder og beretning. En skøn hund som nogen åbenbart fandt trang til at mishandle på det groveste:

En dag fik dyreværnsforeningen et opkald fra nogle håndværkere, som fortalte at de havde set en hund son blev smidt af i området. De kunne se den havde noget om munden (en snor eller lign.). De havde selv forsøgt at fange hunden, men det var umuligt for dem. De håbede at dyreværnsforeningen kunne hjælpe.

Der var nu gået over 1 uge fra håndværkerne så hunden første gang. Det var svært at finde hunden og dernæst at fange den. Ved en fælde lykkedes det dog at fange ham. Den arme hund havde gået rundt uden at kunne få mad og drikke.
Hunden blev kørt direkte til en dyrlæge. Som om det ikke var nok at binde munden sammen med en plasticstrip, så den havde gnavet sig ned i huden - nej nej, det var også blodige sår rundt om halsen. Her havde mennesker bundet ledninger omkring og strammet til !!!!!

Hunden havde al mulig grundt til ikke at vise tillid overfor mennesker igen, men da strippen blev fjernet fra dens mund, begyndte den at slikke lidt mad af deres fingre.

Umiddelbart ser det ud til at hans helbred ikke har taget skade af den forfærdelige oplevelse - og han er vidst på vej til Danmark, hvor han har fået et hjem.

Næste gang du bestiller ferie til "Paradiset", så tænk over hvilket land du rejser til...!