Min tur til Skiathos juni 2009 - af Gry Mørck

Rejsen til Grækenland
Tirsdag den 30. juli klokken meget tidligt om morgenen begyndte min rejse til Grækenland.
Da jeg ankom til Skiathos stod Helen og ventede på mig. Hun havde sat to unge danske mænd på et fly sammen med to hunde, som nu var på vej mod deres nye hjem i Danmark.
Jeg havde lejet en bil hjemmefra, og fulgte med Helen til internatet. Internatet ligger på den sydlige del af Skiathos, oppe i bjergene, hvor der var vild aktivitet, da jeg ankom.
Hundene gøede turisterne snakkede og midt i det hele stod Donna. Hende skulle jeg bo hos, og efter at hun havde vist mig til rette i et værelse i hendes lejlighed i Trulos, i nærheden af internatet, og jeg havde fået en god nats søvn begyndte arbejdet på internatet.

At arbejde frivilligt på internatet
De første dage var fyldt med oplæring, i dagligdagens rutiner, hvor (især) vand, rene hundegårde og mad er vigtige ting. Jeg mødte en anden danske pige, som også arbejdede på internatet, og eftersom hun er på alder med mig, og er meget åben, trænede vi hundenavne og delte vores oplevelser med hinanden efter endt arbejdsdag.
Ordet arbejdsdag er måske en overdrivelse. I virkeligheden er det ren fornøjelse.
Hundene lærte jeg hurtigt at kende, og selv de mest sky hunde kom de sidste dage og blev kælet bag ørene.
"What you give, you get double back" sagde en turist en dag til mig, og det er nok den bedste måde at forklare hundene på internatet på.
Hver morgen blev man nærmest overfaldet af glade hunde, som ønskede lidt opmærksomhed og kærlighed inden vandskålene skulle renses, hunde-høm-høm skulle fjernes og oprydningen kunne begynde. Det var virkelig livsbekræftende.
Herefter begyndte turisterne at strømme til, som gerne ville høre om internatets arbejde, organisationerne der er tilknyttede, eller simpelthen bare gerne ville gå med en hund, som trængte.
Turisterne var glade for at høre hver hunds historie, for det har alle hundene jo, men det er desværre langt fra glade historier man kan fortælle om de enkelte skæbner.
Heldigvis kan næsten alle og enhver se, at vores arbejde på internatet er virkelig vigtigt for de dyr, som ikke er "gode nok" til kærlighed, omsorg og tryghed.

En smuk hunde-historie
Når man som jeg har valgt at være af sted i 3 uger, er der ofte behov for, at skrive en lille mail hjem. På internet caféen nede i byen lærte jeg dog imidlertid en kvinde at kende, som en dag på vej hjem fra arbejde så noget underligt. Nogle mænd sparkede til noget på vejen. Det var en hvalp på cirka 6 måneder.
Hun spurgte, om mændene ejede hunden. De grinte hånligt og sagde nej. Godt tænkte hun, og tog hunden med sig hjem. Da hun har mange katte bad hun i stedet mig om, at tage hunden med på internatet. Det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg hentede den hjemme hos hende, og det var den smukkeste lille hund.
Det var en lille han hund, med længere hår, og brune tegninger rundt om øjnene. Han suttede på min finger hele vejen til internatet fra Skiathos (cirka 30 minutter).
Jeg dømte ham JoJo.
Han er en fantastisk hund, og heldigvis havde han ingen skader efter den hårde behandling af ham. Han har ingen problemer med andre mennesker, men han har det lille problem, at han tror at han er en stor kæmpe jagthund, og derfor forventer, at alle er bange for ham, hvis bare han mander sig lidt op. Sådan går det desværre ikke når man spiller op til Shona eller Pilot, men så længe JoJo tror han er sej, så er det det vigtigste.
Hehe, det er smukt.
I dag ligger Jojo underligt nok her i sofaen ved min side. Han blev sendt til Danmark endnu uden et hjem, og jeg kunne ikke klare tanken om, at han skulle bo hos andre end mig, og gudskelov kunne han huske mig, og er den bedste hund, jeg kan forestille mig. Stadig en dræber som på internatet - men en lille en af slagsen....

Jojo i Danmark

Fremtidigt
Jeg tror ikke, at man skal spørge mig mange gange, hvorvidt jeg ville gøre det hele igen.
Donna, Helen, Jen, den hollandske frivillige kvinde, Anna og den anden danske frivillige pige, Christina har virkelig lært mig mange ting om hunde, Grækenland og ikke mindst om arbejdet med de græske hunde.
Selvom jeg ikke har noget studiearbejde, rejser jeg af sted her til august, og tager hunde med hjem til Danmark efter en uge.

// Gry Mørck, Valby

                                                                   
Bianca og jeg. Bianca er i Danmark nu.       Hunde i en af løbegårdene, hvor de kunne være i skygge.      Anna, Helen, Jan, Donna, Christina og jeg.
I døren er søde Mogli.