Fra Sesimbra, Portugal 2008 - af
Trine Kristensen
Jeg havde i nogle år gået og tænkt på at rejse ud som frivillig og arbejde
med dyr. Jeg besluttede mig for at undersøge det, mest for sjov, men så kom
jeg i kontakt med Christina fra DFA. Hun fortalte mig om et internat ved navn
Bianca i Portugal og så besluttede jeg, at det var nu det skulle være. Jeg er
nemlig i gang med en dyrepasser uddannelse, der også skal passes.
Så jeg fik kontakt med internatet og de ville gerne have mig derned.
Flybilletten blev bestilt og jeg skyndte mig at skrabe lidt penge sammen til
turen. Jeg besluttede at være der i knapt 3 uger. Jeg skulle bo i en lille
lejlighed i byen Sesimbra. Da jeg ankom til lufthavnen i Lissabon kom der en
frivillig fra internatet for at hente mig og køre mig til lejligheden. Det var
om aftenen jeg ankom, så jeg gik i seng med det samme, det havde været en lang
dag. Jeg aftalte med Augustin, som manden, der hentede mig hed, at han skulle
hente mig om morgenen og køre mig til internatet.
Næste morgen kørte vi så til internatet. Var overrasket over at se så mange
hunde, har aldrig set så mange hunde på et sted før. Vi gik ind i
indhegningen og blev straks overfaldet af en masse hvalpe. Den første dag viste
Augustin mig rundt og fortalte hvad jeg kunne lave på internatet, for dem der
arbejdede på internatet kunne ikke tale engelsk. Der var en kun en pige, der
kunne lidt, lige nok til at fortælle hvad jeg kunne lave. Næste dag tog jeg
bussen til internatet, det tager ca. 10 min og koster 1,5 euro pr tur. Jeg
startede med at gå med de hunde, der stod bundet, derefter hjalp jeg med at
give hundene friskt vand og tjekkede at alle hundene havde det godt og legede
lidt med hvalpene. Sådan gik det næsten hver dag på internatet og jeg var også
med Augustin til dyrlægen med nogle hunde indimellem.

En af weekenderne jeg var dernede, var der
dyrenes weekend i Lissabon. Det tog jeg med til. Om morgenen hentede lederen af
internatet Ana mig og så kørte vi ud til internatet for at pakke bilerne med
materiale og hunde.
Første dag i Lissabon blev 5 hunde bortadopteret. Da vi skulle afsted igen om søndagen
tog vi endnu flere hunde med, men desværre blev der kun adopteret 2 den dag, vi
havde regnet med flere. Den sidste uge kom der næsten 2 hunde ind om dagen på
internatet.
Jeg kom også ud og se nogle seværdigheder. Augustin og hans kone Gosia tog mig
med til Lissabon en dag og Ana (lederen) tog mig med til en gammel kirke der hed
Cabo Espicel. Før jeg vidste af det var de 3 uger gået. Men der var en hund,
jeg havde forelsket mig i fra dag 1, hun hed Romi og kunne ikke få mig selv til
at efterlade hende hun var efterhånden blevet ret knyttet til mig. Så jeg
sagde til Ana, jeg gerne vil have hende med mig og det blev hun rigtig glad for
høre. Men kunne ikke selv beholde Romi, da jeg har to hunde derhjemme, det
vidste jeg godt. Før jeg kom hjem til Danmark havde min far snakket med en af
sine venner, som havde snakket om at få en hund. Han ville gerne have Romi, så
det kunne ikke være bedre, for nu kan jeg stadig se hende en gang imellem.
Ville selvfølgelig helst selv have beholdt hende. Men har desværre ikke tid
til en hund lige p.t.
Det har været et rigtig godt ophold og skal da også derned igen i december, et
smut til julefrokost og se hundene og måske tage et par hunde med hjem til nye
ejere i DK. Jeg skal nemlig til at lave en dansk hjemmeside for internatet. Den
praktiske del af turen har også været nem. 10 minutters bustur, så er man ved
internatet og jeg boede tæt på indkøbscenter og restauranter og alle fra
internatet har været rigtig hjælpsomme og søde.
Planlægger at tage derned igen til sommer. Jeg er blevet bidt af en gal hund.

Mvh. Trine Kristensen