Ivan foran Skiathos internatet Klargøring af bil inden afrejse En nysgerrig kat undersøger bilen
Færgen ligger til på Skiathos Afrejse fra Skiathos Skiathos havn set
Dødensvej fyldt med geder Små hvalpe smidt ud som affald
Turen
til Skiathos 01. oktober 2008 - af John Ipsen
Det
hele startede med at Marianne fra DFA ringende en tidlig lørdag morgen midt i
september. Alene det at mit display siger Marianne, burde være nok til
ikke at tage telefonen idet Marianne har nogle aldeles farlige talegaver, hvad
jeg burde have lært for snart 6-7 år siden.
Det
har jeg faktisk også lært for længst, men jeg kan bare ik` finde disse ord -
nej, nej og atter nej - og så forstå det dog stædige kvinde J
Hvorfor
er det så lige, at mine øren på en eller anden mærkelig måde, hører min
mund sige nogenlunde så-dan; okay Marianne, men så er det altså også
aller-allersidste gang!
Naturligvis
er det det, hører jeg så Marianne sige. Og sådan har det nu lydt de sidste
5-6 gange.
Inden
jeg får tænkt mig om, sidder jeg igen og æder kilometer, efter kilometer, ned
af betonstien med to tons ildelugtende hundeæde bag ryggen, mens jeg sidder og spekulerer
over, hvor det nu gik galt denne gang.
Dagene
inden afgang
gik med at finde en makker, der ville og kunne, tage med på turen.
De
fleste jeg har haft med på den lange og hårde tur, har kun holdt til en enkelt
tur af denne slags og har så fået nok af det. Desværre er det ikke den
ferietur som mange tror og forventer.
Men
til gengæld kan jeg med garanti love en masse totalt uventede oplevelser -
af højst forskellig art. Der er en bunke opgaver (læs: problemer) der
skal tages stilling til, her og nu, under hele rejsen.
Nå,
men det lykkedes mig at lokke min ven Ivan med på turen.
Ivan har været med mig en gang før - maj måned i år - og tog altså mod
til sig igen. Ivan har ikke den store og meget vigtige rutine i, at køre
op til 20 timer af gangen og under totalt fremmede og meget farlige forhold,
uden færdselsregler, vejskilte med græske bogstaver, høje bjerge uden autoværn,
i sne og frost, og med varmegrader nogle gange på op til 40 grader.
Det
gør nu ikke så meget for han er pokkers god, til det han er med for, nemlig at
lufte og fodre hundene undervejs, samt rensning af deres transportkasser, og kørslen
foretages alligevel for det meste af mig selv, ellers bliver jeg helst
hjemme. Jeg har selv kørt med store lastvogns hængertræk i flere år i
Norge, Sverige og hele Europa, samt en del år med turistbusser samme steder, så
jeg ved hvad der kræves af rutine og råstyrke for at overleve. Det var godt
nok i mine unge dage, men er med turistbusserne blevet holdt ved lige op to date.
Det absolut farligste på sådan en tur er en urutineret chauffør der
overvurderer sine egne evner og rutine (tro mig, det er de fleste) - men
det bliver uden mig ved siden af! (med urutineret, menes der under omtalte
forhold).
Lidt
om selve turen:
Turen
gik godt, men nogle gange hober tingene sig op, og alle de problemer der
kan lægges sammen over fem forskellige ture, vælter nu ned over en
som perler på en snor - og det var så på denne tur.
Jeg
lejer en vogn hos AVIS i Næstved, men mener ikke den er stor nok. Udlejeren
foreslår at jeg tager denne vogn (Opel) og kører op til deres afdeling i
Roskilde og bytter den med en større (Renault Master). Fin service, jeg skal
alligevel til Frederikssund for at læsse hunde og kattemad til
Internatet på Skiathos. Jeg skifter bil i Roskilde og kører til
Dyreklinikken i Frederikssund. Dyrlægen Christina er allerede på
Skiathos for at ordne de 20 hunde og 6 katte som vi skal afhente dernede,
så altid søde og hjælpsomme Sanne tager imod mig, og hjælper med at læsse
hundemaden samt alle de transportkasser vi skulle have med derned. Efter
yderligere et ophold på Østerbro hos Marianne læsser vi lige
det sidste hundemad fra hendes kælderrum, og herefter kører jeg hjem til Herlufmagle
og pakker min egen kuffert m.m.
Jeg
kører hjemme fra Herlufmagle (lidt nord for Næstved) kl. 06.30 og skal
hente Ivan i Næstved ved 7,tiden.
Ivan
kommer ombord med sin kuffert, siger farvel til sin søde kone Hanne og så
er det bare mod færgen i Gedser, med afgang kl. 09.00. Overfarten tager normalt
1 time og 50 min, men færgen er i stykker og en gammel lånt
tysk færge er sat ind på ruten - vi er først på asfalt igen kl. 11.30.
Turen
går nu fra Rostock og ned over Berlin, Leipzig, Nürnberg,
München til det sydligste af tyskland, nemlig den lille
ubetydelige, men højtplacerede smukke by, Irschenberg.
Byen
ligger kun ca. 35 km. fra grænsen til Østrig, og fra hotellet
kan man tydelig se alpelandet
rejse sig som en lodret mur op i luften.
Vi
er fremme ved 19 tiden. Regn med 14 timers uafbrudt rejse fra København inkl. færge
– når trafikken glider.
Tag
dog forbehold for de mange vejarbejder med tilhørende kø. Nogle gange op til
flere timer.
Grunden
til jeg altid holder ind her i byen, er følgende;
Autobanen
ligger klods op af Rasthaus & Motel Irschenberg. Indtil nu et
familiedrevet hotel, hvor der altid var orden i tingene og et checket personale.
Hertil kommer at vi tit er sent fremme og derfor sultne. Alt kan købes i de
forskellige afdelinger, også restauranten er åben, hertil en dejlig bar – døgnet
rundt!, hvilket er vigtigt når man ikke ved hvornår man er fremme på aftenen
eller natten.
Førhen
var prisen for en overnatning i dobbeltværelse 65 EU inkl.. morgenmad. Nu hvor
stedet er solgt og overtaget af en ny ejer koster det 85 EU uden
morgenmad.
Som
det måske er alle bekendt betaler DFA alle transport og hotel udgifter
– men forplejning står for din egen regning!.
Morgenmaden
løber nemt op i 100,00 kr. og det begge veje, altså 200.00 kr. – hertil er
alt andet også steget voldsomt efter ejerskiftet, f.eks. aftensmaden løber nu
op i 200.00 kr. gange to, samt det at personalet er faldet kraftigt vedr.
service og venlighed.
Jeg
finder nu et nyt sted til de fremtidige ture
- ærgerligt efter 28 dejlige besøg! (14 hver vej).
Rødvinen
smager dog fortrinligt og er dejlig at sove på.
Vi
står op kl. 05.30 og snupper et bad, men forinden skal terrassedøren lige åbnes
så den dejlige (altid kolde) morgen og imponerende udsigt kan nydes i fulde
drag. Det giver en god start på den første dag, i resten af dit liv.
Herefter
er det ned i restaurationen til morgenmad.
For
at nå dagens program, skal der køres fra Irschenberg senest kl. 07.00,
ellers kan færgen til Grækenland ikke nås i Ancona, Italien. Regn med ca. 7-8
timer - non stop.
Nu
går det ellers mod syd og Østrig (Nord-Tyrol), nok den absolut smukkeste del
af rejsen på de 4.500 km.
Lige
efter grænsen til Østrig skal brændstoftanken helst være næsten tom. Det er
sådan at brændstof kun er billig i Østrig og Grækenland. Derfor fyldes
tanken naturligvis helt op i disse to lande. Danmark, Tyskland og Italien er
hundedyre og her købes der kun til nød. Husk endelig at købe et VIGNET
på tanken, ellers kan det blive frygteligt dyrt. Et Vignet er
en form for afgift for at køre på vejene i Østrig. Det
konstateres elektronisk af færdselspolitiet i vejsiden, om det nu også er købt
og opsat i forruden, her kan der ikke snydes.
Herudover
skal der alligevel betales vejskat for at køre på motorvejen igennem Brennerpasset.
Der betales ved at køre ind i en betalingssluse som på Storebælt. Forlad
ALDRIG bilen på motorvejen uden at tage den obligatoriske farvestrålende
vest på, det koster kassen!. Købes evt. på en tankstation for næsten
ingen penge, men kan også købes herhjemme inden turen.
Selve
Østrig er hurtigt passeret via den gennemgående motorvej, herefter køres
der ind i Italien (Sydtyrol).
En
bunke vinmarker passeres, blandet med faldefærdige gårde/huse. Sørg for aldrig
at planlægge turen så der skal køres i Norditalien om søndagen – der
er fodbold!!! - og kø så du drives til vanvid.
Der
køres gennem Bolzano, Verona, Modena, Bologna, Rimini og til
havnebyen Ancona.
Husk
at køre ind fra motorvejen, hvor der står Ancona Nord og følg skiltene
mærket Porto (havn).
Selve
det at komme frem til havnen kan være et mareridt, hvis det ikke er prøvet før.
Der
er op til flere rederier der sejler den samme rute – nemlig til Grækenland.
Alle
rederierne har kontor i den samme store gule flade terminalbygning for
enden af havnen, og her købes billetterne.
Der
er følgende muligheder; Anek Lines, SuperFast og Minoan Lines.
Jeg tager selv færgerne, i den rækkefølge, alt efter hvilke afgange jeg kan nå
til tiden.
Regn
med op til en times kø i billet-terminalen og husk at have pas og bilpapir med ellers må du starte forfra i køen.
Du
bestiller en enkeltbillet til Igoumenitsa, hvis du er
erfaren bjergkører, ellers fortsætter du med færgen til
Patras og kører over Athen. Du opgiver din bils længde
og højde. Herefter det antal indvendige køjepladser du skal
bruge. Prisen er høj, forvent det!.
Husk
at have kontanter til forbrug på færgen, de tager ikke Visa eller
Mastercard ombord.
Når
du kommer ombord på færgen henvender du dig i færgens Reception på
6. sal. og får udleveret din nøgle til kahytten, en person viser dig
vej til den.
Der
er bad og toilet i kahytten, og det skal benyttes!!!!!, hvis du er med mig –
herefter er det tid til at nyde de 18 timers sejlads frem til
Igoumenitsa i Grækenland. (Igoumenitsa ligger kun et stort stenkast
fra Korfu).
Der
er pool, poolbar, liggestole, flere restauranter, barer, diskotek, og adskillige
butikker ombord på færgen, hvor der for øvrigt også er 11 etager
at bevæge sig på.
Men
HUSK!!! – at stille uret en time frem til græsk tid, inden baren besøges. Færgen
er i Igoumenitsa kl. 08.00 næste morgen og så er det ikke
smart hvis uret står til dansk tid og bilen holder forrest til afkørsel fra færgen.
Færgen ligger kun til kaj i 30 minutter og fortsætter herefter til Patras
i Sydgrækenland.
Vi
kørte fra færgen i Igoumenitsa kl. 09.30 og tog begyndelsen på
den nye EU betalte motorvej. Motorvejen er bygget i mange små etaper og
stumper, som før eller siden (mest siden) bliver forbundet til én motorvej tværs
over Grækenland og til Bulgarien ved Sortehavet, hvorfra der kan fortsættes
til Istanbul i Tyrkiet.
Denne
motorvej skal erstatte ”dødens landevej”, som den kaldes.
Landevejen som hidtil er gået op over Grækenlands højeste bjerge og gør det
stadig. Vejen har fået sit truende navn pga. flere ting.
Først
er bjergene rigtig høje, vejen smal, masser af lastvogne fra Grækenland og
Bulgarien, meget sne, hvor der er sat 5 meter lange stænger ned i vejsiderne,
bare for at kunne se hvor vejsiden slutter i sneen, og INGEN autoværn på
halvdelen af strækningen over Grækenland – men en usædvanlig smuk udsigt
1.800 meter ned!
Det
tog sin tid at køre af denne rute fordi motorvejen kun er færdig omkring 20-30
km. af gangen, hvorefter vi skal op på den gamle omtalte landevej det meste af
vejen.
Vi
kører fra Igoumenitsa over Loánnina, Trikala,
Larissa og til havnebyen Volos. Vi er fremme ved 15.30
tiden og stiller vognen fra os på den bevogtede P. Plads på
havnen. Det koster, men til gengæld er vognen der også næste dag, med 50%
garanti.
Vi
går nu over havnegaden mod vores sædvanlige Hotel Aura for at
checke ind for natten. For kun anden gang (ud af 28) er der naturligvis optaget.
Vi
fandt et andet og bedre? et par gader nede af havnepromenaden og med gratis trådløst
internet på værelset - fint!
Vi
var henne i skuret (billetkontoret) på havnen for at checke
afgangstidspunktet til Skiathos næste dag, som plejer at
være kl. 12.00 - nu var det rettet til 13.00 - fint!
Vi
kunne så nå et par timer på Volosbjerget næste morgen til at fotografere et
par skildpadder i den fri natur inden færgen sejlede til Skiathos (2,5
times sejlads).
Nu
var det tid til Græsk salat, blæksprutter og "et kilo", eller to, på
havnemolen, MUMS.
Termometret
på havnesiloen sagde 24 gr. Kl. 20.00 – de forrige 14 dage havde regnen
pisket ned og temperaturen lå under 14 grader – bare spørg dyrlægen
Christina!
Næste
morgen var der blå himmel og fuld sol, samt omkring 23 grader. Volos bjerget var oplagt.
Over
efter bilen kl. 09.30, vi havde så ca. 3 timer på bjerget. Starter bilen, hov!
- hvad er nu det? var der ikke allerede åbent i skuret? det plejer der kun at være
en times tid før afgang. Nå, men vi kunne jo så lige købe billetten med det
samme.
Køber
billet og putter billetten stille og roligt i lommen da kvinden bliver ophidset
og laver en masse fagter. Hun fortæller at vi skal rubbe neglene, færgen
sejler om 8 min. Jamen var det ikke kl. 13.00? nej nu var der hængt
et nyt opslag op med afgang kl.10.00.
Vi
var på vej til Volos bjerget da jeg ser buret er åbent - HVIS jeg IKKE havde
set dette og bare var kørt????
Hurtigt
ombord på færgen – sidste plads, holder nærmest sidelæns for at være der.
Råbende, fløjtende uniformerede rederifolk, i et antal så man tror det er løgn,
omkring 12 talte jeg - til en lille lokal færge!. (EU Støttet?), hvad laver
alle de mennesker resten af dagen? (kun een daglig afgang) – på café?
I
Gedser står der en enkelt eller to medarbejdere med hænderne i lommen og ser på
at bilerne selv kører ind på færgen, uden problemer - og på en fire
gange så stor færge.
Den
smukke sejltur til Skiathos bliver endnu smukkere i sådan et
vejr. Af en eller anden grund sidder alle grækerne bænket rundt om færgens
TV, i stedet for at nyde turen på dækket, sikkert for at se/høre om der er
nye penge på vej fra EU.
Efter
min mening yder grækerne ABSOLUT INTET til EU, men har et pokkers langt sugerør
i den fælles kasse.
Hvem
sagde oliven? – de kan kun bruges til at spytte ud, hvis de ved en fejl er
kommet ind i munden.
Men
grækerne er glade for dem, de vokser helt af sig selv - hvis i forstår hvad
jeg mener.
Så
kan ventetid jo bruges på café - morgen, middag, aften, og en halv nat med.
Indrømmet!,
det lyder negativt, men det er også meningen. Grækerne har fået solen,
varmen, vandet og den skønne natur foræret direkte ned fra himlen - igen
uden at røre en finger.
Turisterne
strømmer til og smider alle deres penge direkte ned i lommerne på de lokale,
5-6 måneder om året, resten af året kan de så sidde på café og vente på
en ny sæson, hvis de da ikke tilbringer tiden med at smide deres gamle og
aflagte kummefrysere, bilvrag, køleskabe og alt andet affald ud over en smuk
klippekant, hvor det så kan ligge til det forgår engang.
Nå,
vi ankommer til Skiathos med færgen. Byen har samme navn som øen.
Efter det sædvanlige havne kaos kører vi i land midt i centrum og følger
hovedgaden ud af byen. Der er kun én asfaltvej/gade på øen og det er bare at
følge den helt op til Internatet, som ligger øverst oppe i bjergene.
Jan,
den dejlige engelske pige står klar da vi ankommer og Helen kommer til lidt
senere. Vi hjælpes alle 4 om at slæbe al den sponsorerede hunde og
kattemad vi havde med hjemmefra af bilen, og lagre maden i et tomt rum.
Det
er bla. denne føde hundene og kattene skal overleve vinteren på.
Vi
kører ned af bjerget til en mindre by, hvor Helen og hendes mand Vagelli bor.
De har en dejlig stor, næsten tilgroet have. Hjemme har, mange stueplanter i
vindueskarmen, kaldet Nerie. Her er de langs med den lange havegang fra lågen
og helt op til huset – bare ca. fire meter høje!. Der er meget store appelsin
og citrontræer over det hele. Forestil jer, hvor lækkert det er at snuppe en
moden citron fra træet og skære den i skiver til sin drink en dejlig varm
aften.
I
haven/(skoven) har de indrettet to udlejningsboliger, samt en 3 værelses
lejlighed på husets første sal. Her bor jeg normalt når jeg er på hundetur
til Skiathos, også denne gang.
Ivan
og jeg pakker ud og indretter os på bedste måde blandt de sædvanlige 6-8
dejlige katte.
Det
første vi altid lægger mærke til når vi ankommer til lejligheden, er
stuebordet og køleskabet. Helen den dejlige kvinde har altid sat to dejlige
flasker rødvin, og en flaske Ouzo (vi er vel i Grækenland, ik´?) på bordet.
Helen ved, at jeg ikke er den store øl drikker, derfor står der altid kun
to øl og lidt blandede vand i køleskabet, sammen med juice, æg, ost i flere
afskygninger (ikke ged) samt pålæg til en måned. Brødkassen er også fyldt
op. – DET ER HELT SOM AT KOMME HJEM.
Dyrene
ved det, DFA ved det, jeg ved det – og nu ved i det også - Helen tænker på
alt, og har et hjerte af det pureste guld. (men hun er jo heller ikke græker,
men skotte), nå, spøg til side, der ER også gode og flinke grækere.
Naturligvis er der det! – der er bare et godt stykke imellem snapsene.
Der
skal nok være nogen, sikkert en hel del, der har været på ferie på Kreta,
Rhodos, Lefkas og de andre øer som er meget uenig med mig, mht. min mening om
mange grækere. Men prøv lige at komme udenfor de store turiststeder/øer, hvor
grækerne ikke skal leve af dine medbragte feriepenge.
Jeg
har haft mange forskellige medhjælpere på disse hunde ture, og som elskede at
holde ferie i Grækenland inden turen. De har fået en helt anden
opfattelse af grækerne nu, og det er ikke på den gode måde, hvorpå de
kendte til dem på Kreta f.eks.
Nå,
vi skal være på Skiathos lørdag aften, søndag, og til
mandag middag, så vi kan hvile ud efter den lange tur ned fra Danmark og
samtidig nyde solen og varmen et par dage.
Søndag
den 5 oktober
Vi
starter søndag formiddag med at forbrænde de sidste Ouzo rester der sidder i
kroppen, hvorefter vi møder Helen i haven. Af bitter erfaring forsøger jeg at
få Helen til at reservere Skiathos færgen tilbage til Volos og fastlandet
mandag eftermiddag.
Helen
forklarer at den ene færge er gået i stykker (for en uge
siden) og derfor sejler den kun hver anden dag til Volos. Og mandag var der som
følge af nedsat færgekapacitet optaget for vores bildæk (højde for vores bil
2.3 m.).
Nu
havde vi virkelig en "opgave" der skulle løses. Heldigvis afgik der
senere på dagen en færge til Thessaloniki helt oppe i Nordgrækenland,
mod Bulgarien, 3-4 gange så langt at sejle, men sjovt nok til
det halve af prisen.
Vi
kommer frem til Thessaloniki mandag midnat og finder et hotel
lige uden for byen. Næste morgen kører vi mod Igoumenitsa men
skal lige ordne hunde på den første P. plads på motorvejen.
Da
vi er færdige med at lufte og fodre hundene, samt rengøre alle
transportkasserne, ville Ivan lige smide alt affaldet i en stor container der
var opsat til det samme. Her hører han en piben nede fra containeren og kalder
så på mig. Vi roder rundt i det henkastede affald og finder en papkasse med 5
små hundehvalpe. Efter at vi har fået hvalpene op af containeren, hører vi
stadig pibelyde dernede fra. Under yderligere affald finder vi igen 5
hvalpe af samme kuld. Bortkastet som affald i en container!!! .- Som om det ikke
er rystende nok, så kommer jeg til at tænke på, at dette er ikke een gal
mands værk. Det er derimod Grækernes helt normale holdning til dyr og i dette
tilfælde 10 små hundehvalpe. Hvorfor tror jeg så det? jo, for efter at
hvalpene blev smidt i containeren, var der yderligere 2-3 andre der havde smidt
deres affald oven på hvalpene - uden at bekymre sig om dem.
Vi
har nu et nyt "problem", og denne gang et af de større. Vi skal
træffe en hurtig beslutning. Skal vi efterlade hvalpene til deres skrækkelige
skæbne, eller tage dem med os?.
Vi
ringer til Christina og Marianne hjemme i Danmark. Efter nogen snak frem og
tilbage, får vi foreningens opbakning til det, vi end måtte beslutte
os for. Vi han ingen pas, papirer, eller andet på hvalpene.... de er ikke lægeundersøgt
for sygdomme, og vi har ikke mad til hvalpe på 3-4 uger. Det er faktisk meget
risikabelt, både med hensyn til toldeftersyn på alle grænseovergange og dødelighed
på hjemvejen. En hurtig beslutning, det måtte være skæbnen at vi fandt dem
ved et tilfælde - ned i en papkasse og ind i bunden af bilen med dem!.
Vejen
over de store bjerge går planmæssigt. Vi stopper dog to gange for at
fotografere, først en personbil der er kørt ud over bjergsiden og senere en
stor sættevogn der har taget samme vej, ganske få minutter inden vi kommer
forbi.
Vi
skal købe billet til Italien. Ingen campingdæk
(der skal være plads på campingdækket for at kunne lufte og ordne hundene på
de 18 timers overfart) på Anek Lines. Haster over til SuperFast,
ingen plads. Nu var gode råd dyre. 30 hunde og 6 katte i bilen,
samt ingen billet til overfarten pga. udsolgt.. Lettere panik, indtil jeg
kommer i tanke om den gode gamle Minoan Lines, men den sejler
sjældent ind til Igoumenitsa, andet end et par gange om ugen
som jeg huskede det. Fandt deres kontor og bingo - der var få pladser kl.
23.00.
Overfarten
planmæssigt.
Vi
kører som nogle af de allersidste af færgen, som det tog 1 1/2 time nøjagtigt
at sætte os af i havnen. De færgeselskaber slås om at tilbyde den hurtigste
overfart og så bruger de halvanden time i havnen!.
Havneterrænet
er "ommøbleret" igen, igen. Jeg kunne ikke forstå der gik så lang
tid med at komme af, indtil vi kom hen til tolden, så kunne jeg forstå det - ca.
25 toldere, civile toldere, hashhunde, og kedeldragter var i gang. Naturligvis røg
vi vi ind til siden med hunde ombord. ALT, eller næsten alt, blev undersøgt. Måske
de har fået et tip vedr. narko eller lignende og havde så valgt den helt store
tur nu de alligevel var i gang. Jeg har aldrig set dette før i Ancona. Så
begyndte et større spil. Vi havde 10 hvalpe i een transportkasse og denne, samt
3 andre kasser, med 2 katte i hver, havde vi dækket af med tæpper aht.
kattene. En tolder spørger mig om hvad der er i den første afdækkede kasse og
jeg advarer ham om 2 "vilde" katte. Han tager tæppet af, stikker hånden
ind og straks bander han højlydt og trækker en revet og blodig hånd ud af
kassen. Han spørger så til den næste kasse og jeg siger igen, 2 vilde katte!.
Nu ville han ikke lege med længere og kikkede alle pas igennem og talte de 20
hunde der var oplyst af os. Kattene var han ikke længere interesserede i, den
bagerste "kattekasse" indeholdt de 10 hvalpe.. Vi får tilladelse til
at køre, hvis vi lover at give dyrene vand på resten af turen - hvad
havde de regnet med?.
Vi
skulle ikke over Kassel for at aflevere hunde til Katrin i Tyskland, var
jeg blevet lovet hjemmefra. Der går en dag mere når vi skal afsætte
hunde til Katrin. Christina ændrer mening da vi er i Norditalien. Ivan skulle
hjem til en 50 års fødselsdagsfest, så jeg beslutter derfor at køre direkte
fra Østrig, over Kassel og hjem. Med afsætning m.m. i Kassel er det en tur på
omkring 24 timer, non-stop.
Før
midnat kører vi mod Rødby færge og hvad sker?, du har sikkert prøvet det
selv.... 10 km. før færgen bliver motorvejen skrumpet ind fra først 3 spor, så
2 spor og sidst, helt ind i det inderste spor og ender på en P. plads med
omkring 25-30 betjente m.m.
På
den igen. De checker dyr, pas, bil, papirer og jeg flytter rundt på kasserne
som i det der brikspil jeg ikke kender navnet på. Stor forvirring for ham der
fulgte med og samtidig blev han forvirret af, at hans øvrige kolleger (bilpapir
mm.) blev ved at lappe ind over. Han så ikke hvalpene!
Problemer
med bilen. Jeg havde lejet en AVIS bil i Næstved og skulle havde den byttet ud
med en større i deres afd. i Roskilde på vej mod Frederikssund for at laste.
De glemte bare at give mig en ny kontrakt på den nye bil og nu stod jeg så med
kontrakten på en Opel i Nordtyskland og kørte i en Renault!!! - havde jeg stjålet
den?, den var ikke forsikret og hvorfor kørte jeg rundt med papirerne på en
Opel og kørte i en Renault?
Nå,
de var meget flinke og forstående og efter en lille time fik vi lov til at
køre til færgen.
Resten
gik planmæssigt.
Som
jeg sagde, ALLE de ting der kunne ske over 4-5 ture, skete nu på kun een tur.
Trods
den lidt for spændende tur, så overholdt vi alle vore afgange og tidsaftaler
og kom endda tidligere hjem pga. jeg kørte non-stop fra Østrig, og ved at
springe en overnatning i Kassel over.
Ivan
kom til 50. års fødselsdag til tiden.
Så
langt, så godt - nu venter vi bare på nye udfordringer.
Det
er en kæmpestor lettelse og dejlig fornemmelse på sådan en lang og til tider
meget kedelig tur, at have Blondie alias Mette siddende i Danmark for at booke færger,
kahytter og campingdæk m.m. - og i de mere kedelige stunder på asfalten,
til at sms vittigheder, gode historier m.m. Det holder humøret og
"moralen" oppe undervejs.
Har
aftalt med Marianne at jeg kører forårsturen med afgang den 1.
maj 2009 og denne gang tager jeg Conny med, så holder vi
lidt ferie sammen på turen, og hun kan se hvad vi fjolser har kørt og lavet de
sidste mange år.
Til
alle jer, der har planer om at køre en hundetur!
Sæt
jeg godt ind i sagerne, vær forberedt på de ting der normalt ikke sker, men
alligevel gør det engang imellem.
Sidst,
men ikke mindst - overvurder ikke dig selv. Det er på alle måder en farlig og
vanskelig tur og ansvaret er stort.
Hvis
vi alle gør hvad vi kan for at hjælpe DFA – så gør i en forskel!
Mange
hilsner til jer alle.......
Ivan
foran Skiathos
internatet
Klargøring af bil inden
afrejse
En nysgerrig kat undersøger bilen
Færgen
ligger til på
Skiathos
Afrejse fra
Skiathos
Skiathos havn set
Dødensvej fyldt med
geder
Små hvalpe smidt ud som affald