Jeg arbejdede som frivillig i Grækenland i juli-august 2008.
Da jeg ankom til lufthavnen i Thessaloniki stod en af Julies venner og ventede på mig. Derfra kørte vi til Kalandra, hvor jeg mødte Julie, hendes familie og en anden dansk pige, som også arbejdede som frivillig for Julie.
Julie er en utrolig sød og frisk kvinde, som bruger rigtig meget af sin tid og energi på at hjælpe hundene i Halkidiki-området. Hun arbejder mange timer om dagen med hundene og er enormt engageret og opsat på at kæmpe for at forbedre hunde og kattes vilkår i Grækenland. Hun bruger ca. 4 timer om dagen med at arbejde ude ved hundene på internatet. Derudover er der en masse papirarbejde der skal ordnes og hunde der skal ses til forskellige steder i landsbyen og omegn. Hun har også sin familie at tage sig af - mand og to drenge, samt et hus der skal holdes. Dvs. hun sætter stor pris på at få en hjælpende hånd!
Jeg boede på hotel Karouli, som er det eneste hotel i Kalandra. Kalandra er en lille charmerende landsby, hvor der kun kommer meget få udenlandske turister. De fleste gæster på hotellet var grækere, som kom dertil fra Thessaloniki. Hotellet er ejet af et rigtigt sødt par. Det er et dejligt hotel og kan varmt anbefales.
Dagen efter jeg ankom til Kalandra mødte jeg for første gang alle Julies skønne hunde. Det var helt fantastisk at blive taget imod af en kæmpe flok hunde der alle kredsede omkring mig og ønskede at få lidt opmærksomhed. Det var en dejlig oplevelse. Julie fortalte mig om det praktiske arbejde, og jeg kom efter et par dage ind i en rutine. Jeg arbejdede hver dag fra kl. 8.00 til 10.00 og igen om aftenen fra kl. 18.00 til kl. 20.00. Men havde man lyst til at arbejde mere kunne man altid finde mere at lave, og hundene ville jo altid gerne kæles for, så man kunne hurtigt bruge nogle ekstra timer! Ofte kørte vi om eftermiddagen ud for at se til gadehunde i byer omkring Kalandra.
Hundene på internatet skulle hver dag fodres og have frisk vand. Vand og madskåle skulle rengøres. Alle gulve skulle vaskes og burene spules. Evt. øjendråber og medicin skulle gives, legetøj skulle indsamles og tæpper lægges ud. Alle hunde skulle have en løbetur i den store gård, og så skulle de nusses og leges med.
Der var ikke så mange hunde på internatet som der ellers ville have været (ca. 35), fordi det i Grækenland var blevet "ulovligt" at sende hunde med Cargo. Derved skulle alle hunde flyves til andre lande sammen med en rejsende (som oftest turister). Dette kunne godt lade sig gøre i sommerperioden hvor der er mange turister i Grækenland, men i vinterperioden ville det ikke længere være muligt at sende hunde ud af landet, og derfor kunne hun ikke tage alle de hunde ind på internatet hun gerne ville. Hun tog kun dem som havde akut brug for hjælp. Jeg var der i august-september, hvilket er slutningen af højsæsonen. Det var hårdt at skulle lade hunde der levede på gaden med risiko for at blive kørt ned, forgiftet mm være tilbage og bare vente på at der blev en plads fri på internatet til dem. Forhåbentligt bliver det hurtigst muligt ændret så Julie igen kan sende hunde ud af landet med Cargo. For som situationen var satte det en stopper for hendes fantastiske arbejde og gjorde alt meget mere kompliceret!
Når jeg ikke var ude at hjælpe Julie havde jeg tid til at slappe af ved poolen på hotellet, tage til stranden med Julie og hendes familie, se til hundene rundt i landsbyen mm.
Om aftenen I weekenderne var jeg nogle gange med Julie på Budda som er deres strandbar, der ligger få km væk fra Kalandra.
Jeg har stor respekt for det arbejde Julie gør - hun har et stort hjerte. Jeg vil meget gerne ned at hjælpe hende igen til næste år.
Hilsen Camilla
