Skiathos januar 2007 - Bent og Jens 

Fra turen til Skiathos den 19 til 21 Jan 2007

Vi drog af sted til lufthavnen, vi skulle flyve 9,20

Vi havde 8 styk hundekasser med til flyet så der var lidt overvægt 40 kg

Nå men pyt vi gik til tjekind og det gik fint.

Vi lette i en lang hale af fly så der var lidt turbulens fordi vi fløj lige i halen på en anden flyvers jetstrøm det var bestemt ikke behageligt pludselig at falde 50 meter .nå men turen gik forrygende ,vi fløj hurtigt og vi sparede 1 time så den har vel fløjet omkring de 9000 km. timen

Vi kom til Athen en time før tiden så vi var glade. vi gik ned for at hente vor bagage og så vade ned i den anden ende af lufthavnen for at få vor bil det var en stor Fiat Suduko.

Vi fik vor bil men de kunne da godt se at vi ikke kunne have kasserne så de var flinke at tage de bagerste sæder ud så kunne vi have alle kasser med. Vi fik installeret vor GPS og så gik turen ellers nordpå mod Volos.

Grækerne kørte stærkt og råddent det er utroligt at der ikke sker mere på deres veje, nå men vi holdt os heller ikke tilbage vi sparkede den op på de 140 så det gik pænt af sted

Vor GPS kunne fortælle os når der var en radar kontrol og dem var der mange af så var det bare med at køre pænt, indtil vi var forbi dem, så gik det ellers der op ad 350 km skulle tilbagelægges vi tog turen uden problemer 2 ½ time tog det så var vi i Volos så skulle vi bare finde vort hotel

Ja det lå lige til venstre for os når vi kom ind i byen, vi fandt en god parkeringsplads, den var gratis

Lige over for vort hotel. Vi gik og tjekkede ind, så gik vi ned til havnen for at købe vore billetter til færgen. Billetkontoret var flytte siden sidst vi var der så vi gik op til byen igen for at købe vor billet

Vi var lidt uheldige for de tog ikke kredit kort så vi måtte slippe vore madpenge for at betale dem,

Pyt bar vi kunne sejle, færgen gik kl.12 næste dag og sejlturen tog 2 ½ time så der var tid til en kop øl og et stykke mad 

Vi ankom til Skiathos. omkring kl. 15.00  så ventede vi på Helen ,der var sket en misforståelse så hun troede at vi havde bilen med over (det har vi næste gang) så vi måtte vente et stykke tid før de kom og hentede os og så kunne vi ikke have hundekasserne i hendes lille bil så vi måtte lade dem stå på havnen . Vi kørte så mod internatet det ligger oppe i bjergene, vejene derop var et mareridt, de var alle skyllet væk af den megen regn de havde fået og de støbte nye veje, så der var rigtig mange huller vi skulle over, så det tog sin tid og klokken løb stærkt. Vi skulle tilbage kl. 17.00 præcis, klokken var 16.15 vi var endnu ikke kommet op til internatet og mit hjerte hamrede, vi arbejdede virkelig hurtigt med at samle kasserne og få læsset hunde og kasser. så måtte vi vente på ham der skulle komme og afhente kasserne og køre dem til havnen, nu var der kun 20 minutter endnu sveden stod ud af os for at nå det, vi kørte mod havnen kl. sagde 10 minutter til afgang ,vejarbejde vi måtte vente  5 min. Før vi kørte igen der var kun 5 min. Endnu, til afgang vi kunne ikke nå det det var jeg helt sikker på.

Hold da op hvor var vi nervøse vi kom til havnen nøjagtig som færgen tog trosserne og begyndte at sejle, hold da op sikke noget lo… hvad gør vi. Vi kunne ikke udsætte det til næste dag for vi kunne ikke lave vore billetter om så gode råd var dyre. Den gamle borgmester stod og grinede af os. Det skulle han nu ikke gøre for han var lige ved at få raget sig en på skrinet.

 Nå Helen kendte en med en fiskerbåd han ville sejle os til fastlandet i sin båd. Vi fik læsset hunde og katte ombord og så var der bare 2 ½ time i en fiskerbåd

Klokken var mange da vi nåede over på den anden side. De havde ringet efter en taxa til os så vi kunne komme til Volos. Det viste sig at da vi kom til fastlandet så var taxaen der men den kunne bestemt ikke have 4 kasser af den størrelse det var en ganske almindelig Mercedes. Nu var vi rigtig godt på skideren, for hvad skulle vi nu gøre vi stod på en klippe afsats hvor næsten hele bjerget var styrtet ned vi kunne ikke se en skid og det var skide koldt Jens havde kun en tynd trøje med korte ærmer på han skide frøs

Nå men taxamanden kendte en med en stor bil han boede i Volos. Han ringede til ham og han ville komme og hente os så de andre tog af sted.

Vi var helt sikre på at de havde taget røven på os og bare sat os af der gik 2 timer så kom der en bil ned ag bjerget det kunne vi se på afstand, det var sku en lastbil en stor en ,

Så tænkte vi at det kunne da ikke være den der skulle hente os ,men det var det så vi var glade, vi fil læsset hunde og katte og begyndte den lange tur over bjergene mod Volos .hold da helt op hvor det gik stærkt ,han kørte nogen steder 90 km. I timen på de små veje oppe i bjergene hver der lå klippe blokke på vejen, den tur ville vi sørme da ikke overleve det var vi helt sikker på. Men det gik over stok og sten og Nicko som vor ven hed han fortsatte som om han havde stjålet bilen, uha. Nå men vi kom alligevel til Volos vi fik læsset bilen kl. var nu omkring 22.00 vi skulle til Athen, foran ventede 350 lange kilometer i buldrende mørke. vi kunne ikke køre så stærkt som om dagen man kunne ikke sen et dyt det var bare mørkt. nå lille Jens faldt i søvn og så havde jeg hele bilen for mig selv. Vi tordnede derud af i høj hastighed og nåede frem til Athen kl. 2.00 vi skulle finde vort hotel i Glafyda ca.30 km væk fra Athen. Min GPS nægtede at samarbejde den fandt godt nok et andet  sted med samme navn men det var bare en stor byggetomt så det kunne ikke være der vi prøvede igen den viste mig en anden adresse men vi landede samme sted bare efter en times kørsel ,så blev vi enige om at  skide det hele et stykke og køre mod lufthavnen så var vi i det meste fremme klokke var på det tidspunkt 4.00 og mine øjne var også trætte ,alle dyr sov da vi nåede lufthavnen kl. ca. 04.30 så vi beslutte os for at hente bagagevogne og vand ,så var vi klar til at fodre dyr senere på morgenen. vi lagde os til at sove og fik da et par timer inden solen stod op vi kunne høre flyene starte hele morgenen, det var lige så bilen rystede, det viste sig at vi var standset lige ud for deres hangar ,vi flyttede bilen og faldt i søvn,

Vi vågnede kl. 08.00 og gik ud for at se til dyrene vi gik ind i lufthavnen for at købe lidt at spise og lidt til vovserne så de kunne få deres pille. Vi fik alle kasser ud af bilen og begyndte at fodre dem.

Efterhånden som de var blevet fodret så kom de over på en græsplæne hvor de kunne lege en lille smule, det var meget sjovt. Kl. 09.00 fik de deres pille en af gangen de blev hurtig stille og vi gav dem et viskestykke for buret så de kunne få lidt Fred. De blev hurtigt stille og vi begyndte at gøre klar til hjemturen med hvad der hører til. Biludlejningen kom og lavede kaffe til os og vi fik en sludder. Kl..11 gjorde vi klar til at sætte kasser på vognen og finde det sted hvor vi skulle aflevere dyrene.

Vi fik betalt for kasserne og gik til tjekind for at tjekke ind med vore hunde og katte. det viste sig at vi kun måtte have 2 hunde i hver kasse vi havde fire og tre hunde i alle kasser i alt 11 hunde og to katte så det var lige før det gik galt, de råbte meget om hundene det tog lang tid og mit hjerte sad helt oppe i kasketten af bar nervøsitet over at de måske ville tage hundene ud og sætte dem i kennel eller det der var værre.

Vi fik alligevel lov til at tage dem med og troede at den hellige ko var redet men men vi skulle tage alle hunde ud ag kassen for de troede at vi smuglede i bunden af kasserne ,men der var ikke noget at komme efter dyrene kom i kasserne og de faldt til ro og vi tog dem ned under til transport

Vi gik så ind med os og katten og de skulle også ud af kassen så var fanden løs igen der måtte kun være en kat i hver kasse og vi havde to.  Ligeledes var de meget interesseret i min tandpasta både på  

Udvej og hjemvejen, jeg sagde at de måtte da gerne låne en smule hvis de ville ,men de havde ikke humor og min var snart opbrugt , nå men dyrene kom på plads og vi gik ind og ventede på at vi kunne komme ombord i flyveren .

Da vi lettede satte vi de to små kære misser ned ved siden af sædet de trykkede sig helt samen de var lidt bange men de tog det uden en lyd.vi fik også lavet lidt reklame ombord i flyveren det skader aldrig Besætningen havde hørt at vi havde hunde med så de gav kaffe og vi fik os en sludder om vort arbejde ,vi udvekslede hjemmesider så det var en rigtig hyggelig tur hjem, turen tog 3 ½  time så var vi i Danmark,  dejligt! Det var en hård tur men som så meget andet er det en stor belønning at se de glade mennesker der skulle have de små hunde det gør det hele værd at man få lyst til at hente nogle flere dyr. Til et bedre liv end det de kom fra .En stor tak til Helen og DFA for at turen gik godt

Hilsen Jens Ingemann og Bent Rytter   se billeder på www.ninna1.dk