Halkidiki februar 2007 - Sabine
Jeg er en ung pige på 21 år som har været en måned i Grækenland for at arbejde frivilligt på Rebeccas dyreinternat. Det har været et lærerigt ophold som jeg vil have glæde af i fremtiden.
Min plan er at uddanne mig veterinær
sygeplejerske og der til manglede jeg noget erfaring for overhovedet at komme
ind på skolen. Da jeg rejste der ned havde jeg to dækkener og lidt æselfoder
med som Jette havde sponsoreret til de to æsler som var på internatet, det
blev æslerne meget glade for, da det jo var lige ved at blive vinter.
Jeg har været meget glad for opholdet, da jeg føler at jeg har været med til
at give de græske hunde et bedre liv end det "hundeliv" de har der...
der er f.eks. hunde som lever i vejkante og lever af mad som forbipasserende
smider ud. På internatet havde vi 35 hunde, 30 katte, 5 æsler og 1 hest, så
der var en masse arbejde at udfører hver dag! Rebecca som ejer internatet
plejer at være alene om al arbejdet, så hun har søgt om hjælp til at klare
det hele... heldigvis er der mennesker i andre lande end Danmark som også er
villige til at hjælpe. Mens jeg var der nede ankom der to damer fra London, den
ene var der i 2 dage og den anden var der i en uge. Jeg stod for at skulle fodre
hundene, give dem medicin og gøre rent... så da de to frivillige fra London
var der, hjalp de mig med mine opgaver så vi havde tid til at udfører nye
opgaver, som f.eks. at gøre rent i en af de tre andre huse Rebecca har.
Rebeccas tlf ringede hele tiden og det væltede ind med e-mails om at der var
hunde i nød, men som hun siger, så kan man jo ikke være en helt og rede alle
dyrene. Rebecca kunne til tider være meget stresset, men det er jo forståeligt
, da hun har så meget arbejde at udfører. På mit ophold der, nåede vi at
formidle omkring 30 hunde og katte til Tyskland. Derudover var jeg med til, at
Rebecca kunne få lavet en masse ting som hun normalt ikke havde tid til at udfører.
Da jeg rejste tilbage til Danmark havde jeg en græsk hvalp, ved navn Simba, med
hjem. Selv om turen var meget lang for den lille fyr klarede han det rigtig flot
og var meget glad for at se sin nye familie i lufthavnen. Jeg er meget glad for
at jeg har haft muligheden for at hjælpe Rebecca og dyrene, og jeg har da også
planer om at besøge dem i nærmeste fremtid.
Sabine Hellner