Athen december 2005 - Charlotte Ib

Weekenden til Athen for at besøge dyreværnsgruppen stray.gr gik rigtig godt, og jeg var glad for at møde nogle af de mennesker ansigt til ansigt, som man ellers kun havde e-mailet sammen med. Jeg var også glad for at få bekræftet, at de penge vi tidligere har støttet dem med, bestemt er gået til en gruppe, med et stort hjerte for dyr. Stray.gr, er omkring 20 aktive frivillige i Athen, primært yngre mennesker, der hjælper græske herreløse gadehunde og katte på forskellig vis. For det første samler de en del gadehunde op, som er blevet skadet i trafikken, og tager sig af dem, får opereret brækkede ben mv. og finder dem nye gode hjem. Dette er et aspekt der gør deres arbejde noget dyrere end på øerne, da der simpelthen er flere dyr med brækkede lemmer pga. al trafikken. Dyrene bliver de nødt til at sætte på 2 pensioner (de tager den anden når de skylder den første for mange penge, men de har et godt forhold til de 2 steder), da de ikke har noget internat, eller faciliteter til selv at have de herreløse gadehunde. Det siger sig selv at alt ledig plads bliver udnyttet, og at deres egne boliger er fyldt med hunde og katte. Det så jeg også da jeg blev kørt i lufthavnen på hjemvejen, hvor fyren der kørte mig, havde samlet en lille herreløs gadehund op på gaden. I mangel af bedre, og da hunden ser ud til at foretrække det frem for gaden, bor den indtil videre på bagsædet af hans bil! Deres store ønske er naturligvis et sted hvor de kan have dyrene, men det er jo sjældent billigt at få bygget en kennel. Men jeg aftalte med dem, de skulle prøve at undersøge omkostninger, og hvorvidt en anden gruppe også vil være med til at støtte projektet, så vi måske i fællesskab kunne få stablet noget på benene. Der findes pt. ingen gode internater i Athen, kun kritisable steder, hvor denne dyreværnsgruppe ikke kan arbejde - ofte kørt af sindssyge damer der nærmest er 'hundesamlere', frem for formidlere, og som bestemt ikke tager sig ordentligt af dyrets tarv. Grækenland er jo desværre så bundkorrupt, så de penge der egentlig fra EU skulle gå til hjemløse gadehunde og katte, ser de ikke noget til, og de får bare nej hvis de søger om midler til et internat. Ingen ved vist hvor disse penge er…men i ministeriets lommer er jo nok ikke et dårligt gæt!
Som ofte virker det, som om myndighederne modarbejder i stedet for samarbejder med de mennesker der virkelig vil hjælpe dyrene. Der findes et sterilisation/kastrations - program for hjemløse hunde i Athen, hvor de fanger dem, opererer og genudsætter, men de bliver så dermed også Athens ejendom, hvilket betyder at stray.gr, så faktisk ikke har lov til at tage dem fra gaden og finde hjem til dem - grotesk ikke! Man kan dog godt som turist ansøge om at måtte adoptere en af disse herreløse gadehunde.
Man kan sige sterilisations programmet ikke er optimalt, i og med de slipper de herreløse hunde ud i trafikken igen, men det er dog bedre end ingenting, og forhindrer flere uønskede hvalpe, men desværre findes der intet program for herreløse katte, hvilket selvsagt er et stort problem, og Stray.gr ønsker at gøre mere for kattene. Blandt andet derfor var de også meget interesserede i, om vi kunne sende dem en dyrlæge, hvilket Christina er ved at undersøge. Det ville også være alle tiders om vi kunne sende dem noget foder via vores kontakt i SAS der kan få det sendt forholdsvist billigt. De har et slags lagerrum, hvor de kan opbevare foder, og hvor et par herreløse katte pt. opholder sig, indtil de forhåbentlig finder hjem til dem.
 
Fredagen gik med ankomst til hotellet - det var lykkedes mig at booke et hotel i det værste område i byen - narkomaner mv. men det var billigt, og de var søde at køre mig helt tilbage til hotellet om aftenen. De inviterede mig ud at spise fredag aften og vi var henne og se de to killinger jeg havde lovet at formidle til adoption. De havde en gave med, en flaske rødvin og en kalender, som de meget fint har fået lavet, med nogle af alle de dyr de har hjulpet. Desværre har de også problemer med at skaffe midler til at kunne få trykt tryksager - deres brochurer f.eks. som de jo ellers gerne vil have liggende fremme rundt omkring.
Jeg talte med en der hedder Anna, der står for meget af administrationen, og hun fortalte mig, at de har et uddannelseselement i og med at de tager rundt på skoler og holder foredrag om græske hjemløse dyr, og prøver at påvirke børns holdning dertil. Det er gået fint med det, om end det kan være svært at komme ind nogle steder, da lærerne har svært med at se relevansen af et sådant foredrag! Jeg talte med hende om, at vi evt. kan få undervisningsmateriale fra The Humane Society i USA, hvis det udvikler sig, og hun vil kunne få brug for det, og så ville hun selv kunne oversætte det.
Jeg har efterfølgende tænkt på at spørge hende, om hun ville være villig til at tage til Skiathos og Samos og holde oplæg der også, hvis vi dækkede hendes udgifter, og hvis Helen og Tobi kunne sørge for kontakten til den lokale skole.
Lørdagen gik med at vi var på messe for racehunde, hvor de havde deres egen stand for hjemløse gadehunde, katte og dyrevelfærd i almindelighed. Der kom ikke så mange gæster, og jeg havde lidt ondt af dem, sådan som de flinkt stod der i timevis for at få solgt en nøglering og et par T-shirts, men selvfølgelig handler det også bare om at få deres forening ind i folks bevidsthed, så de ved, at de - og dyrene - eksisterer. De håbede søndagen ville give et bedre resultat, men her kunne jeg ikke nå med, da vi skulle i lufthavnen med dyrene i god tid, som altid er der jo lidt nerver på i de situationer. Hvalpene pølsede selvfølgelig i starten af turen, så der hørmede hele vejen, indtil vi fik dem renset, og bagsæde hunden sad og gøede, så det var en morsom turJ Ingen problemer i lufthavnen, og killingerne var eksemplariske oppe i kabinen. Killingen Eva var her hos mig i en uge, og blev hentet af sin nye familie i går, så nu er alle afsat,
Alt i alt en superpositiv tur, som virkelig gav een blod på tanden, der er noget ufatteligt motiverende ved at møde folk der bare brænder for den sag, og som man så oven i købet er så heldig at kunne kommunikere godt med. Og det selv, at se de herreløse gadehunde og katte man arbejder for, giver godt brændstof til at fortsætte!

Charlotte Ib.