Skiathos januar 2004 - Louise

Af Louise Jandorf, veterinærstuderende og medlem af DFA.

Da jeg i efterårsferien i "God Aften Danmark" så historien om den græske herreløse gadehund Vaps, der var blevet hentet hjem til DK fra Grækenland var jeg solgt. Jeg måtte straks ind og kigge på Danish Friends of Animals hjemmeside. Min interesse lå oprindeligt i at hente og adoptere en græsk gadehund hjem - men efter at have kigget nærmere på DFA's hjemmeside og efter en del kontakt til Charlotte Ib, besluttede jeg mig for at tage ned til Skiathos hundeinternat og hjælpe lidt i et par uger, med at passe de græske herreløse gadehunde (for egen regning). Jeg starter 2. semester på veterinær-studiet her til februar, så et par fri-uger i januar passede perfekt…

Min første dag på "Skiathos Dog Shelter" var tirsdag d. 13. Januar. Hundeinternatet var primitivt, ingen elektricitet og man kunne tydeligt se, at der var blevet bygget til hen ad vejen, som mulighederne bød sig…  Håndværker-hjælp trænger internatet grundigt til. Ikke desto mindre ligger stedet fantastisk smukt og der var en udpræget glad stemning blandt de ca. 50 herreløse græske gadehunde.  Hundene blev passet godt og trofast af Helen, der styrer internatet og hendes hjælper Jan.

Min første dag blev tilbragt sammen med de ca. 10 græske herreløse hvalpe, inklusiv fire bittesmå bokser-hvalpe, som jeg troede var på dødens rand. Det viste sig, at de havde været på internatet en lille måneds tid og var i mellemtiden vokset til dobbelt størrelse! Deres historie var grum - de var blevet efterladt i en kasse på bagsiden af internatet og først dagen efter blev de fundet af en af hundene - der havde tre af dem allerede ladt livet… De andre seks herreløse hvalpe var lidt ældre og bedre i stand - men de savnede kærlighed i dén grad,- tid til den enkelte hund er der desværre ikke nok af på Skiathos internatet. Så den opgave påtog jeg mig gladelig.

En typisk dag på "Skiathos Dog Shelter" januar 2004 bestod først og fremmest af rengøring - alle efterladenskaber måtte samles op og indhegningerne skures rene. Alle vand- og foderskåle blev desuden rengjort før fodring af hundene. Derefter var der hygge-tid og vi gik dagligt lange ture med gadehundene på skift. De gadehunde der gik sammen i indhegningerne blev luftet sammen frit, på en grussti der svingede rundt i en loop med de mest fantastiske udsigter over øen, havet og andre dele af Grækenland. For mig var det en hård tur de første par gange, men de græske hunde var i topform og strøg op og ned ad skråningerne og nød turen. Det var herligt at se dem løbe rundt på den måde - hver tur var skøn. Gadehundene løb desuden aldrig væk fra os, hvilket jeg så som et tegn på, at de var ganske tilfredse med deres tilværelse. De forsvandt højst et par timer og kom tilbage senere på dagen, men hovedparten strøg direkte tilbage i deres indhegning.

Jeg var overvejende heldig med vejret på Skiathos - hele uge 3 var der høj solskin og jeg arbejdede i T-shirt. I December havde der været storm og regn.. Dette fik jeg dog også en smag af i midten af uge 4, hvor det pludselig blæste op og en voldsom storm hærgede i to dage, så hele øen og  blev ladt uden elektricitet. Derefter blev det frysegrader og sne, alle vandrør og drikkeskåle frosset til og området kunne lige så vel have heddet Sibirien… Jeg tror de fleste har et billede i hovedet af "sunny Greece" - men realiteten er en anden om vinteren. I bjergene var der endda skiløjper. Da er arbejdet på internatet hårdt.

Antallet af de ca. 50 græske gadehunde holdt ikke længe. Allerede på min anden dag var der blevet kastet to hvalpe ind over hegnet. De var meget mistroiske overfor mennesker og det tog mange kærlige strøg at vinde deres fortrolighed. Men da den først var vundet veg de ikke fra ens side, man kunne kun håbe på, at de alle ville blive adopteret til gode hjem.

Når vi gik tur med alle hvalpene, måtte man passe på ikke at snuble over dem. Om fredagen mødte vi op til en stor, sort, ung German Shepherd  bundet til hegnet. Han viste sig at være meget venlig og nem at have med at gøre. Det er ikke til at forstå, at han kunne være uønsket - men åbenbart anskaffer mange grækere sig en hvalp der så bliver for stor for dem, og så kan de ikke have hunden mere også bliver den smidt af på internatet eller den bliver herreløs græsk gadehund. Man kan gætte på, at omkostningerne til foder bliver for høj. Mange hunde på Skiathos står desuden bundet op i haven, og der står de formentlig resten af deres liv. Titos, som vi kaldte ham, var måske nok én af de heldige…

Lørdag d. 17. modtog vi endnu en hvalp, som dog blev afleveret personligt. En dame havde fundet ham 2 mdr. forinden og flasket ham op, så han var i pæn stand. Men han ville blive en stor hund, og hun kunne ikke beholde ham, men forhåbentlig ville der være en anden der ville adoptere ham.

Mandag morgen ankom vi som normalt, men en halv time inde i rengøringen hørte Helen en piben der ikke lød bekendt - og endnu en græsk hvalp var blevet efterladt om natten i en kasse som hun var brudt ud af. Hende her havde ikke haft heldet med sig, da hun havde to store, betændte kirsebærøjne med i købet. Men hun var en livsglad og kontakt-syg lille græsk hvalp, som dog hurtigt fik klaret betændelse i øjnene - en operation står hende nu i vente og derefter kan hun forhåbentlig blive adopteret.
Samme dag bringer en Engelsk mand en hunhund og hendes 10 hvalpe op til internatet - han skulle passe hunden i to uger, mens hendes græske ejer var bortrejst, uden at vide at hun ventede sig - otte uger senere står han stadig med hende + 10 hvalpe! Desværre var de 10 hvalpe både for meget for hende og for internatet - så Helen måtte aflive de fire af dem.

Endelig modtog vi endnu en hvalp om fredagen - han lignede ham der var blevet afleveret til internatet om lørdagen, og de er højst sandsynligt fra samme kuld. Åbenbart tror man at hvalpene har en bedre chance for at overleve, hvis man dropper dem af forskellige steder på øen. Denne hvalp var der desværre ikke blevet passet godt på - han lignede et skelet, pelsen var grim og han havde i hvert fald mange orm, altså han lignede en ægte græsk herreløs gadehund - måske havde han også en eller anden form for sygdom. Helen mente, at han havde været bundet op og i store træk levet af sin egen afføring….

På de tolv dage jeg hjalp til på internatet ankom der altså 17 nye græske hunde - alt for mange. Hvalpene vokser sig hurtigt store og spiser meget foder - og de fylder i indhegningerne, hvor der i forvejen er pladsmangel. Der er mange måneder til sommerferien, og først dér kan hundene afsættes til nye hjem, altså adopteres (i sommerperioden afgår der direkte fly til Skiathos). Helen var nervøs for februar måned - hvalpesæson…. Sidste sommer var der rigtig mange hunde der blev adopteret og fik et nyt hjem, og en stor del gik til Danmark. Desværre bliver problemet ikke løst af dette, da grækerne bare sender flere hunde til internatet, når de ser at hundene bliver sendt til Danmark. Deres holdning til dyr -. hunde, katte og alle andre har ikke ændret sig meget, og det er det der skal til for at løse problemet effektivt… Derfor må hjælpen til Skiathos herreløse gadehunde og katte, vedblive, så længe det er nødvendigt. Helen gør et fantastisk stykke arbejde, på internatet og for dyrevelfærd - men hun kan ikke gøre det uden støtte.

Jeg havde et dejligt ophold på Skiathos dog Shelter og har bestemt planer om at vende tilbage. Jeg endte selv med at adoptere to dejlige græske hvalpe og tage dem med mig hjem - utroligt, så nemt det kan lade sig gøre. Jeg vil gerne sige tak til Helen for hendes gæstfrihed, tak for at jeg måtte arbejde på internatet og adoptere to dejlige græske gadehunde og tak til DFA, for at have givet mig muligheden for denne oplevelse.

Med venlig hilsen
Louise Jandorf