Uganda, Kamuzinda

Hvordan det hele startede:

DFA’s arbejde i Kamuzinda, der ligger i Uganda, startede oprindeligt ved at jeg - Marianne Jensen (sekretær i DFA) var nede og besøge mine sponsorbørn i 2006. Da jeg så afrikanernes omgang med dyr, som bare er som en ting for dem, opstod ideen om at ansætte en dyrevelfærdsrepræsentant. En dame ved navn Rodges virkede perfekt til dette job. Hun har arbejdet som socialarbejder i 5 år og er en dame med gennemslagskraft der kan få budskabet igennem til de lokale. Rodges har power og hjerte for dyr og vi arbejder godt sammen. Religion betyder meget i Afrika, så det er vigtigt at forklare, at gud ser alt. Det er gud der har skabt dyrene, de har en sjæl og kan føle smerte og vi mennesker har et stort ansvar overfor dem.

Den ene del af Rodges arbejde er at tage rundt og undervise farmerne i dyrevelfærd og fortælle, at det, udover at være godt for dyrene, også er godt for menneskene - at dyr trives. Det giver større glæde at se glade dyr, men det betyder også bedre produktionsresultater, hvilket jo ikke mindst er vigtigt i Afrika, men Rogers måtte smide håndklædet i ringen i 2009. Hun er sort og kvinde, så når jeg rejste hjem var det svært for hende at få afrikanerne til at lytte når hun arbejdede på egen hånd.


 

Sidste nyt, Marts 2011 

Ugandere er meget kristne og når jeg fortæller dem, at gud ser hvis man er ond ved dyrene kan jeg se, at der er noget at tænke over. En fattig familie har ikke altid råd til mad, men omsorg og kærlighed koster ikke noget og man må altid sørge for at dyrene ikke tørster.
   
Den måde vi fremover kan hjælpe dyrene på, er ved at premiere dem der forstår budskabet fx. i form af mad, tøj, skolebøger, kyllinger mm. så budskabet kan brede sig som ringe i vandet. Jeg håber at de mennesker der lever i bushen, hvor jeg bor når jeg er i Uganda, holder nok af mig til
at de vil hjælpe mig med mit DFA arbejde fremover.
 
Det er børnene og de unge vi skal have budskabet ud til, så i år har jeg med DFA t-shirts i bagagen og film om dyr været ude og tale dyrevelfærd på skoler og mange andre steder. Jeg har også undervist mine egne 5 sponser børn (som nu er mellem 13 og 19 år, dem har jeg haft i mange år) så de på deres kostskoler kan dele materiale om dyrevelfærd ud. Det er en betingelse for at få hjælp fra mig.
 
En af de tiltag som gav bonus var en DFA fodbold kamp, hvor 200 unger i alle aldre først blev undervist i dyrevelfærd i 2 timer og derefter var der fodbold kamp. Vi sluttede af med en fest i kirken hvor den bedste spiller på hvert hold fik en rigtig fodbold og pumpe (det var DFA i lyse trøjer og Uganda i sorte trøjer). Ude i bushen hvor jeg opholder mig er der ingen børn der har en rigtig fodbold. De spiller med en bold der er bundet sammen af alt hvad de kan finde af papir og plastik, så jeg tror på at dette vil smitte af på dyrene.
 
Kærlig hilsen Marianne